Lygter

3. ledna 2021

Førerne bliver hurtigt vant til det: De sætter lyskontakten på AUTO, og glemmer alt om det. Men hvordan fungerer det? Hvornår tænder og slukker lyset automatisk? Lad os se nærmere på denne ”usynlige” funktion med synlige effekter.

Førerne bliver hurtigt vant til det: De sætter lyskontakten på AUTO, og glemmer alt om det. Men hvordan fungerer det? Hvornår tænder og slukker lyset automatisk? Lad os se nærmere på denne ”usynlige” funktion med synlige effekter.

En automatisk funktion til lyset er obligatorisk for nye biler i hele EU. Når førerne har aktiveret denne funktion, behøver de ikke at tænke på at tænde og slukke lyset, hver gang de kører. Om dagen, når det er lyst, er bilens dagskørelys tændt. ”Der findes også forskrifter, som regulerer den tid, en bils lys er om at reagere på et skift i lysforholdene eller om at skifte fra dag- til natindstilling,” forklarer Boris Trávník, som er external vehicle lights electronics coordinator i den tekniske udviklingsafdeling hos Škoda.

Sådan fungerer den automatiske funktion til lyset

Når du fx kører ind i en tunnel, skifter dagskørelyset til nærlys inden for 2 sek. En sensor bag forruden, enten i bakspejlet eller i midten af instrumentpanelet, registrerer, at lysforholdene udenfor har forandret sig, og at natindstillingen er påkrævet. Typen af sensor afhænger af bilens konfiguration.

Sensoren styrer ikke kun bilens lys, den indsamler også data til forrudeviskerne og klimaanlægget. Disse data evalueres herefter af bilens BCM (Body Control Module), som er en styreenhed, der udfører beregninger og giver anvisninger, fx til forlygterne. Bilens BCM er placeret under instrumentpanelet tæt ved sikringsboksen. RLFS-sensoren (RLFS er en forkortelse for ordene regn, lys, fugt og sol) i bakspejlet registrerer både lyset og energien i det infrarøde spektrum. Ved at registrere lysrefleksioner kan den også fastslå, om det er fugtigt vejr eller regner. Afhængigt af resultatet sender sensoren en klar anvisning til BCM’en om at tænde eller slukke lyset eller tilslutte eller afbryde forrudeviskerne.

Den mere enkle version af lyssensoren, som er placeret på instrumentpanelet, overvåger kun det synlige lysspektrum omkring bilen. ”Begge varianter af sensorerne er konstrueret på en måde, så elektronikken kan kende forskel på at køre ind i en tunnel og fx køre på en vej med mange vejtræer. Med andre ord, om bilen er kørt ind i mørke eller bare ind i skyggen,” forklarer Trávník.

Skumring eller kørsel gennem en tunnel er ikke de eneste ting, som aktiverer skiftet fra dagskørelys til nærlys i forlygterne. Hvis forrudeviskerne tilsluttes manuelt eller automatisk og kører i 1 minut, sender elektronikken en anvisning om at skifte fra dag- til natindstilling. De eneste lygter, der skal tændes og slukkes manuelt, er tågelygterne. Glem ikke at tænde dem, når sigtbarheden er dårlig!

Den automatiske lysfunktion og fuld-led-matrix-forlygter

Den automatiske lysfunktion gør livet lettere for førerne og giver dem mulighed for at koncentrere sig fuldt ud om kørslen. ”Medmindre der er tåge eller kraftig regn, behøver førerne ikke at bekymre sig om, om de har tændt lyset eller ej, eller om de kører med det rette lys,” siger Boris Trávník. ”Og om natten tilpasser den automatiske funktion lysets funktion til køreindstillingen,” tilføjer han med beskrivelsen af endnu en funktion, som er en del af de moderne full-LED-Matrix-forlygter på Škoda biler. Disse forlygter giver maksimalt udsyn for føreren, mens de samtidig forhindrer, at modkørende trafikanter blændes. I de fleste Škoda modeller aktiverer du det automatiske lys ved at sætte lyskontakten på AUTO. Fjerde generation af Octavia har et mere automatiseret lys, som betjenes via et knapmodul. Når bilen er parkeret, kan lyset være i AUTO, nærlys eller parkeringslys eller helt slukket. Under kørslen kan føreren vælge mellem AUTO og nærlys. Det sikrer, at føreren ikke slukker lyset helt ved en fejl under kørslen. Uanset hvilken lysindstilling der er aktiveret, når du standser motoren, så aktiveres AUTO-indstillingen automatisk igen, næste gang du starter bilen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan virker automatisk lys?

Škodas modeller fås med forskelligt automatisk lys. Alle nyere Škoda har en lysassistent, som bl.a. tænder nærlyset, når du kører ind i en mørk tunnel. Ydermere har nogle modeller fjernlysassistent, som blænder ned, når du møder en modkørende. Det mest avancerede automatiske lys får du med fuld LED Matrix-forlygter, som tilpasser sig alle kørselsforhold.

Hvordan skal forlygter stå?

Forlygterne skal stå, så du ikke blænder dine medtrafikanter. Din autoriserede Škoda-servicepartner kan justere forlygterne, hvis de ikke står korrekt. Kører du med en tung trailer eller campingvogn, kan lygterne komme til at pege lidt op. Nogle af Škodas avancerede forlygter justerer selv lygtestillingen derefter.

Seneste nyheder