Det er du ikke alene om! Ifølge Danmarks Statistik pendler over en halv million danskere sammenlagt 60 km eller mere til og fra arbejde. Og over 250.000 af dem pendler mere end 100 km. Med andre ord går der dagligt halve og hele timer med at sidde i førersædet – og så skal det jo helst være et godt førersæde!
Standardforsæderne i en ny Škoda er både komfortable og sikre. Du kan justere sædet i længderetningen, højden på sædet og vinklen på ryglænet og nogle har desuden justérbar lændestøtte. Hvad angår sikkerheden er de designet, så de bl.a. reducerer risikoen for piskesmældskade, hvis bilen bliver påkørt bagfra. Altså er du både godt kørende og godt siddende med en Škoda.
Ergosæder med luksuskomfort
Men overvejer du specifikt en Octavia eller en Enyaq iV, har du som ekstraudstyr i kombination med læderindtræk mulighed for nogle helt særlige ergonomiske forsæder, som er designet til at være ekstra gode ved din – og din medpassagers – ryg. Noget du vil sætte pris på, hvis du f.eks. bruger bilen som rullende kontor (du accepterer jo heller ikke en dårlig kontorstol, vel?), eller hvis du rent faktisk døjer med rygproblemer. Ergoforsæderne har den helt rette kombination af polstring og støtte, og derudover kan de indstilles elektrisk, så de støtter lige præcis din ryg optimalt. Dér er det især lændestøtten, som er vigtig, ligesom siddefladen kan forlænges, så sædet støtter optimalt under lårene – noget som personer over gennemsnitshøjde har ekstra glæde af. Som en ekstra luksus har sæderne tilmed indbygget massagefunktion, så du kan få masseret lænden på de lange stræk, ligesom sædeventilationen, der blæser luft gennem det perforerede læder, sørger for en tempereret siddeflade.
Blåstemplet af AGR
Faktisk er Škodas ergosæder så gode ved ryggen, at de er certificeret og anbefalet af AGR. AGR står for “Aktion Gesunder Rücken”, og det er en tysk forening, hvis formål er at fremme og formidle forskning til forebyggelse af rygsmerter. Kun produkter, som virkelig forebygger eller afhjælper rygsmerter, bliver blåstemplet af AGR. Man kan sige, at AGR er for ergonomi, hvad Euro NCAP er for sikkerhed.
Gode råd fra AGR
• Skub lænden tilbage mod ryglænet, når du indstiller førersædet i længderetningen. Når du træder på pedalerne, skal benene (højre ben, hvis bilen har automatgear) ikke være strakte, men let bøjede.
• Sørg for, at der er to-tre fingers plads fra sædets forkant til bagsiden af knæene.
• Indstil lændestøtten, så den støtter ryggen i bæltehøjde.
• Indstil ryglænet, så du kan nå rattet med let bøjede arme. Selv når du drejer rattet, skal skuldrene forblive i kontakt med ryglænet.
• Indstil så vidt muligt nakkestøtten, så den flugter med toppen af dit hoved.
• Sørg så vidt muligt for, at der er mindst 10 cm fri mellem hoved og loft, når du indstiller sædehøjden.