Få din Škoda elbil med anhængertræk
Škoda-ejere sætter stor pris på anhængertræk. Derfor bliver mange Škoda-modeller leveret med fabriksmonteret træk, og derudover vælger en del at få eftermonteret et anhængertræk fra Škoda Originalt Tilbehør hos en autoriseret Škoda-servicepartner.
Bilens trækkapacitet (tilladt anhængervægt) afhænger af variant. Elroq 60 og Enyaq 60 er godkendt til op til 1.000 kg ved 12 % stigning, og kan opvejes til 1.200 kg ved 8 % stigning. Elroq 85, 85x og RS er godkendt til op til 1.800 kg. Enyaq 85 og Enyaq 85x er godkendt til op til 2.000 kg, mens Enyaq RS er godkendt til at trække op til 2.200 kg.
Škoda Epiq kan også leveres med anhængertræk: Epiq 35 og Epiq 40 er godkendt til 500 kg, mens Epiq 55 er godkendt til 1.200 kg.
Oplysningerne gælder for Enyaq og Elroq produceret fra uge 21/2026 – dog gælder Elroq 85x og Elroq RS allerede fra produktionsuge 48/2025. For Epiq gælder oplysningerne for biler produceret fra uge 26/2026.
Elbil som campingtrækker
Den erfarne campist vil måske stadig mene, at elbiler ikke er det oplagte førstevalg som campingtrækker, især fordi de mest populære campingvogne ofte vejer mere end mange elbiler må trække, og fordi rækkevidden per opladning reduceres af både vægt og luftmodstand. Men med Skodas firehjulstrukne elbiler, som kan trække op til 2.200 kg, er det faktisk muligt at tage på campingtur med elbil – også med større anhængere.
Du har mulighed for at oplade undervejs på en af Clevers mange offentlige hurtig- og lynladestationer, og hvor flere og flere af ladestanderne er indrettet, så du kan parkere parallelt og lade elbilen op med campingvognen eller en anden anhænger på. Hvis du dog søger en rendyrket campingtrækker til de rigtig tunge opgaver, for eksempel båd- eller hestetrailere, eller du planlægger lange stræk til campingpladser i udlandet, vil en Superb Combi, Karoq eller Kodiaq måske være det bedste valg for dig og din familie.
Cykelholder og trailer til din elbil
Derudover er der mange andre (brugs)situationer, hvor du har masser af glæde af et anhængertræk på din elbil. Enyaq og Elroq skabt til en aktiv livsstil, og du kan have en lige så stor cykelholder bag på din bil, som på alle andre Škoda med anhængertræk. Det er også en fornøjelse at trille lydløst til genbrugspladsen med en trailer fuld af haveaffald, ligesom Enyaq og Elroq glædeligt trækker lånetraileren med byggemarkedskøb eller gør-det-selv-flytning.
Anhængertræk er ekstraudstyr, og det kan fås som enten fabriksmonteret anhængertræk med elektrisk frigørelse eller som forberedelse til anhængertræk, så en Škoda-servicepartner kan montere et anhængertræk fra Škoda Originalt Tilbehør. Med begge tilvalg følger Trailer Stability Assist (TSA), som hjælper med at holde bilen og traileren stabil. Men vil du have den smarte funktion, hvor bilens skiltegenkendelse (ekstraudstyr) også viser skilte om kørsel med trailer, skal du vælge det fabriksmonterede anhængertræk.
Samlet 5 års garanti på elbiler
Du kan trygt vælge en elbil fra Škoda
5 års samlet garanti/150.000 km på fabriksnye elbiler*
