Hvilken bil skal du vælge?

Leder du efter den helt perfekte bil, men er i tvivl om, hvilken biltype du skal vælge? Der findes efterhånden mange forskellige biltyper på markedet, som hver opfylder forskellige behov. Derfor, har vi udarbejdet nedenstående guide til vores modelprogram, som du kan bruge til inspiration inden køb af din nye Škoda.

Minibilen er rummelig og passer til de fleste familier

Minibilen er klassen større end mikrobilen, hvor f.eks. Škoda Fabia hører hjemme. Minibiler er mere rummelige, har mere udstyr, og et betydeligt større bagagerum.

En minibil er normalt en hatchback som f.eks. Fabia Hatchback, men som et af de få bilmærker i Danmark har Škoda også en minibil, som stationcar. Den hedder Fabia Combi og er en perfekt familiebil for den lille familie, som vil have en kompakt stationcar med god plads. Bagagerummet er på hele 530 liter, så der er plads til en barnevogn uden at skulle afmontere hjulene på barnevognen.

Her kan du læse mere vores minibil.

Hatchbacken er en sporty og praktisk bil

En hatchback er en bil med tre eller fem døre, hvor bagklappen er den femte dør. Bagklappen er hængslet oppe ved taget, så den åbner højt. Škoda udmærker sig ved at have modeller, som låner de elegante linjer og mere rundet bagklap fra sedanklassen, samtidig med at de er praktiske hatchbacks. Det gælder modellerne Octavia og Superb.

Nogle vil have større glæde af en hatchback end en stationcar i hverdagen, da det kan være svært at nå helt ind i bunden af et stort bagagerum i en stationcar. Til gengæld har en stationcar en lavere læssekant end en hatchback.

Læs mere om Hatchback her

Škoda Octavia Coupé

Škoda Superb Coupé

Stationcar er praktisk til både hverdag og ferie

En stationcar kan beskrives som en hatchback, hvor taglinjen er længere, og bagagerummet er større. Stationcars er populære pga. det store bagagerum og den rummelige kabine. I en stationcar har man plads til hele familien, og hvor man kan få plads til det meste i hverdagen, eller når man skal køre på ferie. Škoda kalder sine stationcars for Combi. Således er der både en Octavia Combi og en Superb Combi.

Læs mere om Stationcar her

Škoda Octavia Combi

Škoda Superb Combi

Hybridbilen er perfekt til dig, der kunne tænke dig at køre på strøm på de korte strækninger

Superb iV er Škodas første hybridbil. En hybridbil er en bil, som både har en brændstofmotor og en elmotor med et tilhørende batteri. Nogle hybridbiler oplader batteriet under kørslen ved hjælp af brændstofmotoren og ved at opsamle energi, når bilen bremser. Andre hybridbiler oplader batteriet via et ladekabel, som man tilslutter en ladeboks eller en ladestander, ligesom den også kan opsamle energi, når bilen bremser. Denne type hybridbil kaldes en plug-in hybridbil.

SUV´en passer perfekt til en aktiv livsstil

SUV-biler kan beskrives som en mellemting mellem en firehjulstrækker og en stationcar, selvom en SUV ikke nødvendigvis har firehjulstræk.

F.eks. kan Škodas to SUV; Karoq og Kodiaq, fås både med og uden firhjulstræk. En SUV har øget frihøjde (afstanden mellem vejen og bunden af bilen), og derfor er den bedre til at køre offroad end en traditionel bil. Den øgede frihøjde gør indstigningen nemmere, fordi man sætter sig ‘ind i bilen’ i stedet for ‘ned i bilen. SUV-klassen er blevet meget populær, fordi man sidder højere placeret og har en mere oprejst kørestillingen, hvilket giver et godt udsyn i trafikken.

SUV er et oplagt valg for den aktive familie, som skal trække en stor campingvogn, en hestetrailer eller en bådtrailer, fordi den som regel er godkendt til en højere anhængervægt end en almindelig bil. Især hvis den har firehjulstræk.

Škoda Kodiaq er den mest rummelige bil i programmet og fås som både 5-sæders og 7-sæders SUV.

Læs mere om SUV her

Škoda Crossover - til en aktiv livsstil

Kamiq er Škodas første crossover også kaldt urban SUV. Dermed er der føjet endnu en biltype til Škodas modelprogram, som også omfatter mikrobil, minibil, hatchback, stationcar og SUV. Af de biltyper minder en crossover mest om en SUV, hvis tre bogstaver er en forkortelse for Sport Utility Vehicle. Tilsvarende bliver en crossover også kaldt for en CUV, hvis tre bogstaver er en forkortelse for Crossover Utility Vehicle. Slægtskabet kommer til udtryk ved, at de begge har øget frihøjde. Dermed får du en nemmere ind- og udstigning, og du får et godt udsyn i trafikken, fordi du sidder højere over vejen.

Læs mere om Crossover her

Škoda elbil – hurtig, lydløs og komfortabel kørsel på el

Elbilen har et stort batteri, som leverer energi til en eller flere elmotorer, der får elbilen til at køre. Du oplader batteriet via et ladekabel, som er koblet til en ladeboks eller ladestander. En elbil har ingen udstødning og udleder derfor ikke CO2 i lokalmiljøet. Samtidig er den næsten lydløs at køre i, så det er nemt at tale med passagererne på bagsædet. Generelt er det billigere at køre på el end på fossile brændstoffer, og da en elbil har færre sliddele end en brændstofbil, er den billigere i service og reparation. Altså har en elbil en god totaløkonomi.

Škoda har to elbiler; Enyaq og Enyaq Coupé. De er begge SUV’er med en rummelig kabine og et stort bagagerum. Desuden har de hurtig opladning med lynopladning og lang rækkevidde på el.

Škoda Enyaq

Škoda Enyaq Coupé

Hvordan finder du familiebilen?

Familiebilen er et vidt begreb. Alle de biler som du har mødt ovenfor, er familiebiler – det afhænger blot af behov og investering. I mange år har stationcar været den foretrukne familiebil i Danmark pga. af sin rummelighed, men nu bliver SUV’en mere og mere populær, fordi den i højere grad appellerer til en aktiv livsstil. Hvis du er i tvivl om, hvilken bil der er den perfekte familiebil for jer, er du altid velkommen hos din lokale Škoda-forhandler, hvor du kan blive vejledt af en af vores dygtige sælgere.