7 store myter om elbiler

Elbiler er langsomme at oplade, kedelige at køre og farlige for fodgængerne. Desuden er de grimme, der er ikke nok sjældne metaller til batterierne, og det med klimavenligheden er så som så! Læs syv store myter om elbiler – og om de er sande eller falske.

#1 Det tager for lang tid at oplade elbiler

De fleste elbilejere oplader deres biler derhjemme om natten, når der er tid nok. CITIGOe iV kan oplade batteriet til 80 procent (nok til cirka 200 km) på 4 timer og 15 minutter med en ladeboks, så selvom din nat er kort, vil din elbil være klar til morgenpendlingen eller en endnu længere tur. Men CITIGOe iV understøtter også hurtigopladning med 40 kW på en hurtigladestation, så opladning til 80 procent kun tager en time. ŠKODA ENYAQ iV, som bliver introduceret i Danmark til næste år, kan lade med op til 125 kW, så man kan køre hundredvis af kilometer efter bare en halv times opladning.

#2 Elbiler er ikke en fordel for klimaet

Elbiler udleder ikke CO2 eller skadelige partikler lokalt, så de bidrager til renere luft i byerne. Hvor lav CO2-udledningen er, afhænger af hvordan strømmen, som elbilen kører på, er produceret. I Danmark kommer næsten halvdelen af vores elproduktion fra vindenergi, og i 2019 udledte en danskproduceret kWh 135 g CO2. En CITIGOe iV bruger 14,8 kW pr. 100 kilometer, hvilket giver en CO2-udledning på cirka 20 g CO2 pr. km. Til sammenligning har CITIGO en udledning på 105 g CO2 pr. km som benzinbil. CO2-udledningen fra elbiler vil falde yderligere i de kommende år, i takt med at vi får endnu flere vindmøller og solceller i Danmark.

#3 Elbiler vil koste arbejdspladser

Det er sandt, at elbiler er lettere at fremstille og indeholder langt færre komponenter end biler med forbrændingsmotorer. Men eldrift er fremtiden, og hvis bilproducenter forsøger at ignorere den, mister de konkurrenceevne, hvilket vil koste endnu flere job. En analyse udarbejdet af organisationen Transport & Environment viser desuden, at den reducerede afhængighed af olie, og elbilers lavere driftsomkostninger, vil frigøre penge, som forbrugere og virksomheder i Europa vil bruge og derved skabe mindst 500.000 nye job i Europa inden udgangen af 2030.

#4 Elbiler er farlige for fodgængere og cyklister

Elbiler er naturligvis meget stille, og det stiller ekstra krav til bilproducenterne, fordi stilheden er en potentiel risiko for fodgængere og cyklister. Men i EU er det et krav, at en elbil eller plug-in-hybridbil skal afgive en lyd ved hastigheder op til mindst 20 km/t. Ved hastigheder derover afslører dækkene, at den kommer kørende.

#5 Elbiler er kedelige at køre i

Masser af uafhængige test viser, at elbiler kan være sjove at køre i. Elmotoren har maksimalt bundtræk allerede fra 0 km/t., og batteriets placering i bunden af bilen giver et lavt tyngdepunkt og gode køreegenskaber. Selv små elbiler som ŠKODA CITIGOe iV kan give en dynamisk køreoplevelse. Det populære britiske Top Gear-magasin har bl.a. rost bilens agilitet i bytrafik: ”Uden en gearkasse og koblingspedal at bekymre sig om og med øjeblikkelige 212 Nm under din højre fod, er det lettere end nogensinde at udnytte huller i trafikken.”

#6 Elbiler ser kedelige ud

Elbiler ligner alle andre biler. De kan være traditionelle, dynamiske eller futuristiske at se på. Men designerne har mere spillerum, fordi batteriet er placeret i gulvet, og fordi der ikke er brug for et traditionelt motorrum. Det betyder, at elbiler kan se ud som standardbiler, f.eks. CITIGOe iV, der har samme plads i kabine og bagagerum som en konventionel CITIGO, eller de kan se ud som konceptbilen VISION iV, som viser, hvordan elbilen ŠKODA ENYAQ iV Coupé kommer til at se ud. De nye designmuligheder skaber også mere attraktive interiører. ENYAQ iV, der er ŠKODAs første elbil på MEB-platformen til elbiler, har en mere rummelig kabine end konventionelle biler i samme størrelse, ligesom den har et instrumentbord med et nytænkende design.

#7 Der er ikke nok sjældne metaller til batterierne

Sjældne metaller – først og fremmest litium – er nødvendige for at fremstille batterier til elbiler. Kritikere siger, at der ikke er nok af disse metaller til masseproduktion af elbiler, men det er ikke korrekt. F.eks. kræver det mindre og mindre kobolt at producere batterier, og der findes allerede batteriteknologier helt uden kobolt. Hvad angår litium, bliver der hele tiden fundet nye ressourcer, og Tjekkiets undergrund rummer cirka tre procent af verdens kendte reserver. Dertil kommer, at de sjældne metaller i stigende vil blive genanvendt fra udtjente batterier.