Škoda Vision 7S

Oplev Škoda Vision 7S på Elbilmessen i Herning d. 24.-26. oktober - konceptbilen, som baner vejen for vores nye 7-personers SUV, som får verdenspremiere til næste år. 

Vil du vide mere?

Tilmeld dig vores dedikerede nyhedsbrev, og vær blandt de første, der modtager nyt om vores nye 7-sæders SUV

Tilmeld dig

En nydesignet, markant front

Den markant bredere og fladere Škoda kølergrill er mørk og lukket. Forlygterne, som har fået en ny placering helt ude i siden af bilen, er arrangeret i to rækker over hinanden, og den skarpt skårne dagskørelysstribe over forlygterne videreføres vandret over i de fremhævede skærme, så lygtehuset får form som et ”T”.

Den skarpt udformede frontklap er forsynet med det velkendte Škoda navn. Den markante, komplet nydesignede stødfanger er forsynet med syv lodret placerede luftindtag, hvoraf det midterste er kendetegnet ved en indsats i en iøjnefaldende orange farve. Det nederste område under stødfangeren er forsynet med et bundskjold i aluminium. Store, aerodynamisk optimerede fælge understreger Vision 7S’s kraftfulde visuelle fremtoning. Udtrykket fra siden er kendetegnet ved klare overflader og en blidt faldende taglinje hen mod bagenden.

Innovative detaljeløsninger

Kabinen i den nye konceptbil Vision 7S er udført i et symmetrisk wrap-around-design med et bredt, horisontalt instrumentpanel, som videreføres ind i dørene og øger pladsfornemmelsen. En optimalt placeret håndhviler gør betjeningen af den fritstående, lodret arrangerede touchscreen og de haptiske knapper nem og komfortabel.

Der er også integreret haptiske betjeningselementer på det nydesignede rat med lodrette eger. Det har flad top og bund for at give føreren frit udsyn til instrumentenheden. Under midterdisplayet er der en midterkonsol med tre store, haptiske drejekontakter, og de udgør et haptisk betjeningspanel sammen med to store knapper og en drejekontakt under dem.

Ambientebelysningen fremhæver forskellige områder i kabinen, herunder opladningsstatussen, og giver en passende oplysning, når man stiger ind og ud af bilen. Dørpanelerne har også interaktive haptiske og visuelle elementer.

Det integrerede børnesæde er placeret i midterkonsollen – det sikreste sted i en bil. Forsædernes ryglæn er udstyret med holdere til multimedieapparater for passagererne på anden og tredje sæderække. Der er også integrerede rygsække i ryglænene.

Nyheder om den kommende 7-personers SUV

Vil du være blandt de første til at modtage nyheder om den nye 7-personers SUV? Tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Skriv dig op