Tips og tricks: Vinduesviskere

18. října 2021

Sådan plejer du dine vinduesviskere og sprinklere

Uden vinduesviskere ville du ikke kunne set noget i regn- eller snevejr. Men ved du, hvordan du giver dem pleje? Vinduesviskere og sprinklere hører til de vigtigste sikkerheds-features i en bil. Så det er en god ide at give dem god pleje, især nu hvor vinteren er på vej.

1. Viskere er ikke skurebørster
Vinduesviskernes primære opgave er at viske væske bort fra ruden. De kan naturligvis også fjerne snavspartikler på forruden, men det beskadiger dem. Jo flere indtørrede insektrester, nedfaldne blade, trænåle eller andre ting der er på forruden, jo større er risikoen for mikroskopiske skader på viskerbladene, som medfører en mindre effektiv spredning af vandet.

 

2. Viskere er ikke isskrabere
Betyder det noget, hvis viskerne fryser fast til forruden om vinteren? Det betyder ikke så meget, men du bør aldrig aktivere dem, hvis de er frosset fast. Og når man trækker dem fri, vil det næsten helt sikkert give revner i bladene. Det samme gælder, hvis du aktiverer viskerne, når der er iskrystaller på forruden. ”Derfor er det en god ide – hvis du er nødt til at parkere udenfor i frostvejr – at løfte viskerne fra forruden, så de ikke er i berøring med ruden. Hvis de fryser fast til forruden i deres hvileposition under motorhjelmen, er du nødt til at afise forruden først. Det tager for det første lang tid, og for det andet skal du være i stand til at vurdere, hvornår viskerne ikke længere er frosset fast,” lyder rådet fra Pavel Švejdar, som er ansvarlig for vinduesviskere og sprinklere i Škodas afdeling for teknisk udvikling.

Hvorfor skal man vente?
Alle Škodas biler har en såkaldt ”viskerforsinkelse” indbygget. Hvis du ikke bruger sprinklerne i længere tid, vil slangerne med væsken måske være tomme, og så tager det et stykke tid, før den aktiverede pumpe sender væsken ud til dyserne og derfra ud på forruden. Hvis du tilslutter sprinklerpumpen og viskerne på samme tid, vil bladene kunne skrabe hen over en tør forrude. Forenklet sagt, så venter dine viskere på, at væsken rammer forruden. Af sikkerhedsmæssige årsager er denne funktion kun aktiv op til en hastighed på 120 km/t.

3. Lad ikke sprinklerdyserne fryse til
Når nu vi taler om at fryse, kan det også give problemer, hvis du ikke plejer dine sprinklerdyser i de kolde måneder. Hvis du ikke har skiftet sprinklervæsken ud med en frostsikret vinterblanding, skal du huske en vigtig ting: Sørg for at få al sommersprinklervæsken ud af slangerne også, især den lange slange om til bagruden, fordi frosne sprinklerdyser er en træls og unødvendig ting.

4. Hvornår bør du udskifte viskerne?
Et ofte stillet spørgsmål: Hvornår er det rette tidspunkt for udskiftning af viskerne? Viskere er meget holdbare: De testes for en halv million viskerbevægelser – men i det virkelige liv holder de som regel ikke så længe. Du kan se, hvornår det er det rette tidspunkt for udskiftning af dem: Når viskerne misser dele af forruden eller efterlader mærker eller ikke kører jævnt over forruden. Når du skal udskifte dine viskere, skal du først sætte dem i ”serviceposition” (se boksen), så du kan håndtere dem på en sikker måde. Pavel Švejdar anbefaler, at man køber originale mærkeviskere i stedet for billige alternativer. ”De billigere versioner er måske beregnet til at passe til en række forskellige mærker og modeller, men de passer aldrig lige så godt som de originale. Det samme gælder for andre reservedele. Derudover har produkter til forskellige modeller som regel en stor universaladapter, som bruges til fastgørelse af viskerbladet på armen, og den er ikke særligt pæn at kigge på hverken inde fra kabinen eller udefra,” forklarer Švejdar.

Vip dem op
Hvordan sætter vi viskerne på Škodas biler i ”serviceposition”? Inden for 10 sek. efter afbrydelse af tændingen skal man trykke viskerarmen ned i mere end 1 sek. Så kører viskerne i deres næsten lodrette serviceposition. Så kan vi vippe dem ud og nemt udskifte viskerbladet. Det er også en god ide at køre viskerne til denne position, hvis du forventer temperaturer under nul grader eller sne.

 

5. Obligatoriske forlygtesprinklere
Til slut tager vi et kig på endnu en ting. Først et tal: 2,3 bar. Det er det tryk, som vores selvudkørende integrerede forlygtesprinklere arbejder med. Det er vigtigt med et godt udsyn, men det er også vigtigt at kunne ses af andre – og disse sprinklere giver dig mere sikkerhed på vejen. “Mange mennesker tænker ikke over det, men beskidte forlygter kan være farlige. Nogle typer forlygter udsender et meget intenst lys, især xenonforlygter. Hvis forlygteafdækningen er beskidt, betyder det reflekterede lys, at der er større risiko for, at de blænder modkørende trafikanter. Derfor er sprinklere obligatoriske for denne type forlygter. For andre typer forlygter – fx LED-forlygter – er sprinklerne mere en komfortfunktion end en nødvendighed,” fastslår Švejdar.


Vidste du …

...at det kun er den del af forlygterne, som lyset passerer igennem, der vaskes?

... at bilen efter den første vaskecyklus er programmeret til at vaske forlygterne igen, 10. gang forruden vaskes?

... at et autoriseret værksted kan sætte frekvensen for næste sprinklercyklus til 20 aktiveringer?

Seneste nyheder