5 myter om elbiler

31. března 2022

Læs fem store myter om elbiler – og om de er sande eller falske.

Elbiler er langsomme at oplade, kedelige at køre og farlige for fodgængere. Klimavenligheden er så som så, og de vil medføre færre arbejdspladser. Læs fem myter om elbiler – og om de er sande eller falske.

#1 Det tager lang tid at oplade elbiler

De fleste elbilejere oplader deres biler derhjemme om natten, når der er tid nok. Men når man kører lange stræk og har brug for opladning undervejs, er det rart, når ladetiden passer med at strække benene og få en kop kaffe. De fleste af Škodas Enyaq iV-elbiler kan lynlade, så man atter kan køre hundredvis af kilometer efter bare en halv times opladning.

#2 Elbiler er ikke en fordel for klimaet

Elbiler udleder ikke CO2 eller skadelige partikler lokalt, så de bidrager til renere luft i byerne. Hvor lav CO2-udledningen er, afhænger af hvordan strømmen, som elbilen kører på, er produceret. I Danmark kommer næsten halvdelen af vores elproduktion fra vind- og solenergi, og i 2021 udledte en danskproduceret kWh 139 g CO2. CO2-udledningen fra elbiler vil falde yderligere i de kommende år, i takt med at vi får endnu flere vindmøller og solceller i Danmark.

#3 Elbiler vil koste arbejdspladser

Det er sandt, at elbiler er lettere at fremstille og indeholder færre komponenter end biler med forbrændingsmotorer. En analyse udarbejdet af organisationen Transport & Environment viser, at den reducerede afhængighed af olie, og elbilers lavere driftsomkostninger, vil frigøre penge, som forbrugere og virksomheder i Europa vil bruge og derved skabe mindst 500.000 nye job i Europa inden udgangen af 2030.

#4 Elbiler er farlige for fodgængere og cyklister

Elbiler er naturligvis meget stille, og det stiller ekstra krav til bilproducenterne, fordi stilheden er en potentiel risiko for fodgængere og cyklister. Men i EU er det et krav, at en elbil eller plug-in-hybridbil skal afgive en lyd ved hastigheder op til mindst 20 km/t. Ved hastigheder derover afslører dækkene, at den kommer kørende.

#5 Elbiler er kedelige at køre i

En elbils batteri gør den tungere end en tilsvarende konventionel bil. Men batteriets placering i bunden af f.eks. Enyaq iV giver et lavt tyngdepunkt, og kombineret med baghjuls- eller firehjulstræk har Škodas elbil friske køreegenskaber. Dertil kommer den øjeblikkelige acceleration, når du træder på speederpedalen. En elmotor har maksimalt bundtræk allerede fra 0 km/t., så alle bilens kræfter er til stede med det samme. Det gør den virkelig sjov at køre i!

Seneste nyheder