VM i Ishockey

VM i Ishockey
VM i Ishockey
04
MAJ

VM i Ishockey

04 MAJ, 2018 - 20 MAJ, 2018

4.-20. maj er verdenseliten inden for ishockey samt deres fans samlet i Danmark, når vi lægger is til A-verdensmesterskabet i ishockey 2018

VM I DANMARK I 2018

4.-20. maj er verdenseliten inden for ishockey samt deres fans samlet i Danmark, når vi lægger is til A-verdensmesterskabet i ishockey 2018. I mere end to uger skal 16 af verdens bedste nationer konkurrere om medajlerne. Danmark er værter og deltager, og derudover deltager de forsvarende mestre fra Canada samt storholdene USA, Rusland, Sverige og Finland foruden Tjekkiet, Schweiz, Hviderusland, Slovakiet, Frankrig, Østrig, Tyskland, Norge, Letland og Sydkorea. Mesterskabet byder på i alt 64 kampe, som Jyske Bank Boxen i Herning og i Royal Arena i København lægger is til. Semifinalerne og finalerne bliver spillet i Royal Arena.

VERDENSMESTER I SPONSORAT

Du ved, at ŠKODA elsker cykler og motorsport – men ŠKODA elsker også ishockey, og derfor sponserer ŠKODA det kommende verdensmesterskab. Det er ikke en nyopdaget flirt med sporten, der er årsagen til det – næh, her er tale om gammel kærlighed, der ikke ruster. Faktisk har ŠKODA sponseret verdensmesterskabet siden 1993, hvor det blev afholdt i Prag i Tjekkiet, og i år er det altså 26. gang i træk. På sin vis gør det også ŠKODA til verdensmester. For den ubrudte række af sponsorater betyder, at ŠKODA har rekorden hos Guinness World Records som indehaver af sportshistoriens længste hovedsponsorat af et verdensmesterskab. Sponsoratet betyder bl.a., at officials og særlige gæster bliver transporteret rundt i 40-50 ŠKODA under mesterskabet, og der vil også blive udstillet eksklusive ŠKODA-modeller.

ISHOCKEY I DANMARK

I international sammenhæng er Danmark blandt de bedste nationer i verden. I 2002 vandt Danmark B-verdensmesterskabet, hvilket gav adgang til A-gruppen og de bedste nationer i verden, hvor Danmark har spillet siden. Det bedste resultat opnåede landholdet i 2010 og 2016, hvor det kom til kvartfinalerne ved VM. Den danske liga hedder Superisligaen – eller Metal Ligaen – og i denne sæson deltager 11 hold. De forsvarende danske mestre er Esbjerg Energy. Siden Danmark er kommet med i den internationale A-gruppe, har NHL (National Hockey League), der er verdens absolut største liga i USA og Canada, fået øjnene op for de danske spillere, og i dag spiller 11 danskere i NHL. Det gør Danmark til det land i verden, der leverer flest spillere til NHL i forhold til antallet af aktive spillere. Der cirka 4.000 aktive udøvere af sporten i Danmark fordelt i cirka 30 klubber.

ET TILBAGEBLIK

Den tjekkiske bilproducent støttede den store sportsbegivenhed, der fandt sted i Køln og Paris fra den 5.-21. Maj 2017, som hovedsponsor og bilpartner for en imponerende 25. gang. ŠKODA leverede i alt 55 køretøjer til IIHF-arrangørerne. Under World Championship kampe blev ŠKODA KODIAQ og SUPERB placeret et par meter fra spilleområdet. Desuden præsenterer ŠKODA-mærke-logoet den forreste cirkel i midten af banen og banderne. For entusiasterne til denne "cool" sport havde ŠKODA udarbejdet yderligere højdepunkter i form af de specielt organiserede "fanzoner".