Familielivet med en elbil

Cathrine Widunok Wichmand var blandt de første bloggere i Danmark. Hun er iværksætter, forfatter og tidligere vært på P3. Cathrine er mor med et stort M og nyder at tage på køreudflugter med sin familie, der består af hendes mand Adam, Eddie på tre år og Irma, der kom til verden i maj 2021. Cathrine Widunok Wichmand er meget bevidst om klima og miljø og var derfor ikke i tvivl om, at de fossile brændstoffer skulle erstattes af grøn el, da familien skulle have ny familiebil.

Det føltes som et ‘endeligt!’, da vi kort før fødslen opgraderede til en vaskeægte voksenbil. Det var på tide. Jeg var akkurat 12 dage over termin og ti minutter fra at køre på hospitalet for at få taget vandet, da en isblå sag af en Škoda Enyaq iV trillede op i vores indkørsel, og nøglerne blev droppet i håndfladen. Kunne vi bede om en bedre timing?

Næppe! Efter syv år i byen købte vi i 2015 vores første bil sammen, min mand og jeg. En lille VW up!, købt af min søster, som var nøjagtigt samme sted, som det ville vise sig, vi endte seks år senere; ved at udvide familien. Derfor fulgte den obligatoriske udvidelse af køretøjet med.

Det var vores første bil. Og købet kom efter at have brugt årevis og timer i offentlig transport, når vi skulle besøge familie i provinsen. Trods mikrobilens nette størrelse kom vi vidt omkring. Og følelsen af frihed! Vi var konger af verden! Bevægelsesfriheden. Den fik os til at undre os over, hvorfor vi da ikke havde købt en bil mange år tidligere. Vi fik vores første barn i tillæg til vores hund. Vi købte et sommerhus og pendlede hver weekend med hund, baby, madvarer, autostol, ekstra stol, gear. Forestil dig at åbne en dør i bilen, og så væltede det ud med ting. Vi var altid proppede, to the max! Men så kom to’eren. At gå fra tre til fire… To autostole, to Isofix, dobbelt klapvogn. Puslegear, snacks, en løbecykel. Hvad man ikke slæber med på tur eller har brug for. Vi kunne godt se, at mikrobilen havde mødt sit endeligt.

Det var stensikkert for os: Fremtiden er elektrificeret. Vi ønskede os en elbil først og fremmest. Rendyrket el. Tanken om at kunne tage på bilferie på strøm og derfor ikke brænde fossile brændstoffer af, tænk engang! Uden at have dykket dybt ned i elbilmarkedet var vores forståelse dog, at det typisk er de små biler, som findes i elversioner. Kan man få en familiestørrelse bil på el? (Svaret er åbenlyst JA!)

Dernæst: Hvad skal man bruge, når man er en familie på snart fire? Bagagerum. Det må være alfa og omega. Masser af plads til alt vores gear. Til en tur på planteskolen, Ikea, byggemarkedet. Det der med at være fuldstændig klemt fast mellem tasker, poser, madvarer – det var jeg, som designated passager på bagsædet, træt af. Så stort baggagerum.

Designet? Hvis vi måtte drømme, så elsker vi de SUV-lignende former. Dem der er godt løftet fra jorden, så der ikke er så langt ned til en autostol (godt for ryggen!) og det lidt sporty udtryk.

Škoda Enyaq iV, vitterligt! 1:1. En eftermiddag var vi kørt til et Škoda-showroom i København for at se lidt på Kodiaq’en. Kæmpe bagagerum. En rigtig familiebil i et ret flot sporty design. Men… der var jo den der strøm. En medarbejder fortæller os om en kommende model, og så snart han havde sagt “Kodiaq-agtig, men på strøm”, var vi solgte. Stort bagagerum + el = drømmebil, selv om vi da selvfølgelig osede andre biler også. Hvad laver Audi? Hvad koster en Tesla? Vi har før haft en VW, så vi måtte også lige kigge på ID.3/ID.4. Men det endte som en ret nem beslutning; Škoda. Vi fik virkelig meget bil for pengene!

Kvaliteten føltes gedigen og slet ikke plastikagtig. Bilen var ret familieorienteret (især bagagerummet < 3) med små detaljer, der passede vores behov (solskærme indbygget i bildøren bag i, genialt!) – og så var Škoda skarp på prisen. Efter vi selv er blevet ‘indlemmet’ i familien, er vi blevet overraskede over de mange detaljer, vi ikke havde regnet med. Vidste du, at der i en Škoda er paraplyer indbygget i dørene foran, så man selv i regnvejr kan holde sig stilet? Og så er der det tjekkede lys døren kaster på jorden, så man kan se hvad man laver, selv en mørk aften. GPS’en, som fortæller os, hvor på ruten vi skal lade op, når vi er på langtur. Uden at have prøvekørt eller endog set en i virkeligheden lagde vi en bestilling på den isblå sag.

Klip tilbage til den dag, vi skulle ind og føde på Rigshospitalet: Den smukkeste bil, jeg længe har set, triller op i indkørslen.

Enyaq’en er rummelig som en stor firehjulstrækker. Den er hurtig, fordi den kører på strøm, og så er der kælet så meget for detaljerne i bilen. Tre Isofix, selv på forsædet. Parkeringshjælper (tak skæbne!). Og så er der stilheden. Det er faktisk det vildeste ved at gå over til el; i det øjeblik du sætter dig ind i en elbil første gang og tænder motoren – stilheden er larmende. Du er vant til at høre på motorstøj. Men pludselig er der ro. Ingen motor, der larmer. Og så rykker den – hurtigt! Du kommer først fra start i et lyskryds, uden undtagelse. Der er så mange glæder ved en elbil!

Vi har indrettet os hjemme med en ladestander, og vi har aldrig nogensinde problemer med strøm. Det var ellers en mindre bekymring. Selv da vi skulle på langtur til Aarhus, kunne vi lade på færgen og også uden for de større byer. Det fungerede så godt.

I min bog er Enyaq iV lidt den ultimative bil. Elbil, godt design, rummelighed, høj sikkerhed. For første gang i vores liv har vi sådan en bil, folk vender hovedet efter, og jeg elsker farven! Først tænkte jeg “Uaks! Den er vild!”, men jeg elsker, at jeg altid kan spotte den på parkeringspladsen (skulle min ammehjerne have glemt, hvor jeg smed den!).

Det bliver meget, meget svært at forestille sig, at der skulle komme en dag uden den. Og det er jo sådan landet ligger med en privatleaset bil. Vores lille familie voksede i virkeligheden fra tre til fem den dag i maj, hvor vi blev forenet med både bil og baby.