ŠKODA hatchback

Hvad betyder hatchback?

Hatchback betyder ’bagklap’, og det er med god grund, at biltypen har taget dette navn, da det netop er den, der især adskiller bilklassen fra andre biler - fx en stationcar. Bagklappen er på en hatchback hængslet højt på taget, og det er derfor nemt at nå ind bagerst i bagagerummet, samtidig med at bagklappen ikke fylder meget bagud, når du åbner den. Omvendt vil du opleve, at stationcaren har en lavere læssekant, hvilket kan være en fordel, når du skal løft tunge ting ind i bilen.

Hos ŠKODA har vi tre modeller inden for kategorien: FABIA, OCTAVIA og SUPERB HB. I tillæg til disse klassiske biler inden for kategorien finder du vores RAPID SPACEBACK, som er helt unik, idet den bedst kan beskrives som en krydsning mellem en stationcar og en hatchback.

Hatchback karakteristiske design

Et klassisk hatchbackdesign, som du vil få med vores FABIA model, er let genkendeligt i sit bagparti, der skråner og som har et robust udtryk. Til vores OCTAVIA Og SUPERB HB har vi lånt de elegante linjer fra sedanklassen og givet bagklappen et rundere udtryk. Fælles for bilerne er, at de alle har hatchbackens praktiske egenskaber, hvor bagklappen åbnes opad i stedet for udad. Har du i en travl hverdag brug for at få fat i dine ting bagerst i bagagerummet, gøres det hurtigt i en hatchback.

Der er mulighed for at vælge hatchback med enten tre eller fem døre – hvor bagklappen tæller som bilens femte dør. I alle biler kan bagsæderne lægges ned for ekstra plads i bagagerummet.

Læn dig tilbage og nyd køreturen

Hatchbacken er ikke kun praktisk og behagelig i sin funktion, den kommer også med mange indbyggede komfortindstillinger, som sørger for, at du og dine passagerer kan nyde køreturen – til hverdag og på ferien. Med vores FABIA kan du blandt andet opleve glæden ved det store panoramatag, som får bilen til at synes endnu større end den allerede er. I vores OCTAVIA model kan du lege med lysindstillingerne i bilens kabine, så du får lige netop det lysniveau og den farve, som passer til dit humør. Alle vores modeller kommer selvfølgelig også med assistentsystemer, som hjælper dig til bedre navigation og dermed en mere behagelig og sikker køretur.

En hatchback er det rigtige valg til dig, der søger:

En behagelig og fleksibel bil

En bil med nem adgang til bagagerummet

En bil med en rummelig kabine

En god familiebil til jer der bor i byen