Škoda Originaldele
Pålideligheden og sikkerheden ved Škoda Originaldele er det vigtigste, når din bil skal repareres. Produktpaletten med originale reservedele er tilgængelig til alle modeller og omfatter dagligdags forbrugsvarer, karrosseridele, originale olier, forruder og forlygter.
Škoda Originaldele
Bremser
Til alle vores bremsebelægninger og -skiver har vi nøje udvalgt bremsebelægningsmaterialerne, udvalgt den bedste produktionsteknologi og gennemført de hårdeste tests. Vi er fuldt ud klar over, at det her ikke kun drejer sig om skader på bilen, men også – langt mere vigtigt – om menneskeliv.
Škoda Originaldele
Støddæmpere
Støddæmperne har en markant indflydelse på køreegenskaberne, bremselængden, dæksliddet og belastningen af karrosseri- og undervognskomponenterne. Deres konstruktion, høje kvalitet og sikring af en optimal effekt bidrager i høj grad til din bils fremragende køreegenskaber, uanset om det regner eller er solskin. De hjælper også bilen med at ligge godt på vejen, især i sving, hvilket også gør kørslen nemmere og mere komfortabel for føreren og passagererne.
Škoda Originaldele
Tændrør og gløderør
Kvaliteten og konstruktionen af tændrørene er afgørende for motorens præstationer og pålidelighed. Et korrekt indstillet tændrør har positiv indflydelse på forbrændingsprocessen i en benzinmotor og dermed også på omfanget af affaldsprodukter i udstødningen. Et tændrør har også indflydelse på start af motoren, motorens præstationer og levetid og også på motorens brændstofforbrug og sammensætningen af udstødningsgasserne.
Škoda Originaldele
Filtre
Škoda Original Filtre er den bedste løsning, ikke kun fordi de lukker den mindste mængde fragmenter ind i motoren, men også fordi de har den største kapacitet til opfangelse af støv, så det varer ganske enkelt meget længere tid, inden de stopper til. De giver også bedst mening rent økonomisk, når det gælder de samlede omkostninger, fordi de overgår universalfiltre, når det gælder kvaliteten, og skal ikke udskiftes så ofte.
Škoda Originaldele
Allergenfiltre
De fleste allergener er bittesmå proteinforbindelser, der eksempelvis findes i pollenkorn og på deres overflader. Når pollenkorn brister, så frigives de allergene substanser i dem, og de kan fremprovokere de velkendte reaktioner hos personer med allergi. Filtret er en slags ”fængsel” for allergenerne. Det er muligt takket være de aktive ingredienser i det bioaktive allergenfilter.
Škoda Originaldele
Batterier
Alle originale Škoda start-stop-batterier har fremragende koldstartsegenskaber, lang levetid, meget lave selvafladningsniveauer, høj cyklisk stabilitet og forbedret opladningskapacitet. Levetiden for et Škoda AGM-batteri (en cyklus omfatter en opladning og en afladning) er tre gange så lang som for et normalt starterbatteri. Takket være den forbedrede opladningskapacitet bliver energien også rekupereret hurtigere under kørslen.
Škoda Originaldele
Forruder
Forruder til biler består af to lag glas og et mellemlag af polyvinylbutyral (PVB-folie). Denne teknik er kendt som lamineret glas, der samtidig er sikkerhedsglas, dvs. at det reducerer faren for kvæstelser fra fragmenter i tilfælde af en ulykke markant. Med andre ord så giver systemet beskyttelse mod kvæstelser, hærværk, røveri, etc.
Škoda Originaldele
Vinduesviskere
Aeroviskere er en avanceret teknisk løsning med markante funktionelle fordele: perfekt viskereffekt i hele viskerbladets længde takket være en jævn fordeling af trykket, præcis viskerfunktion selv ved høje hastigheder ved hjælp af den aerodynamiske optimering af viskerne, minimal aerodynamisk støj takket være mindre vindpassageområder, forbedret modstandsdygtighed over for frysende is takket være afskaffelsen af stænger og led, etc.
Škoda Originaldele
Motorhjelme
Motorhjelmen skal tilfredsstille en række modsatrettede krav. Motorhjelmene på de aktuelle Škoda modeller er fremstillet af højstyrkestålplader med den tilsvarende tykkelse og overfladekvalitet. De vigtigste krav, der stilles til en motorhjelm, omfatter designaspekterne, sikkerheden i forbindelse med frontalkollisioner eller en eventuel kollision med en fodgænger, motorhjelmens styrke, dens aerodynamiske egenskaber og dens levetid.
Škoda Originaldele
Lygter
Synligheden af en bil spiller en central rolle i forbindelse med trafiksikkerheden. Innovative lygtesystemer sikrer optimale forhold for udsyn og synlighed for Škoda modellerne.