Information om aktion 48LS
Berørte modeller
• Karoq | Modelår: 2018 - 2024
• Octavia | Modelår: 2015 - 2024
• Superb | Modelår: 2015 - 2026
• Kodiaq | Modelår: 2017 - 2024
Kilde: Officiel information fra Škoda Danmark.
07-10-2026
Denne side indeholder officiel information om den tekniske tilbagekaldelse, aktion 48LS, der omfatter Karoq, Octavia, Superb og Kodiaq. På de berørte biler skal en fastgørelsessamling ved styretøjet kontrolleres og en bolt skal udskiftes.
Ejere af de berørte biler bliver kontaktet direkte via e-Boks og bedt om at bestille tid hos en autoriseret Škoda servicepartner.
Udskiftningen af bolten og det tilhørende arbejde udføres uden beregning for kunder, hvis biler er omfattet af aktion 48LS.
Ofte stillede spørgsmål til aktion 48LS
Hvorfor bliver Karoq, Octavia, Superb og Kodiaq tilbagekaldt?
På de berørte biler kan indtrængende fugt medføre korrosion i en fastgørelsessamling ved styretøjet. Hvis korrosionen udvikler sig over tid, kan fastgørelsen blive påvirket. I værste fald kan det påvirke muligheden for at styre bilen og dermed øge risikoen for en ulykke.
Hvordan ved jeg, om min Škoda er berørt af aktion 48LS?
Ejere af de berørte biler bliver kontaktet direkte i e-Boks. Har du modtaget et brev om tilbagekaldelsen, skal du følge anvisningerne i brevet og kontakte en autoriseret Škoda servicepartner.
Er du i tvivl om, hvorvidt din bil er omfattet, hvor hurtigt du skal bestille tid, eller hvis du har andre spørgsmål til aktionen, kan du kontakte en autoriseret Škoda servicepartner.
Jeg har ikke modtaget et brev – kan min bil stadig være omfattet?
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din bil er omfattet af aktion 48LS, kan du kontakte en autoriseret Škoda servicepartner. Hav gerne bilens stelnummer (VIN) klar, når du henvender dig.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har modtaget et brev om tilbagekaldelse af min bil?
Må jeg fortsat køre i min bil?
Hvis bilen fungerer normalt, skal du følge anvisningerne i det brev, du har modtaget i e-Boks, hvor du bliver bedt om at finde din nærmeste forhandler og kontakte dem hurtigst muligt, så I sammen kan finde en ledig tid til udbedringen.
Hvis du oplever en usædvanlig metallisk klaprelyd fra forakslen eller mærker ændringer eller uregelmæssigheder i styringen, må bilen ikke køres videre. Parkér bilen et sikkert sted, og kontakt straks en autoriseret Škoda servicepartner.
Hvad bliver der gjort ved bilen?
På biler, der er omfattet af aktion 48LS, bliver den berørte bolt udskiftet med en mere korrosionsresistent bolt hos en autoriseret Škoda servicepartner. Selve arbejdet tager cirka 1 time.
Hvor lang tid tager udbedringen?
Selve arbejdet tager cirka 1 time. Den samlede tid, bilen skal være på værksted, kan variere afhængigt af værkstedets planlægning.
Kan jeg få en lånebil, mens bilen bliver udbedret?
Hvis du har behov for en lånebil, skal det aftales direkte med det autoriserede værksted, hvor udbedringen udføres. Kontakt værkstedet i forbindelse med din tidsbestilling for at høre om mulighederne.
Hvad hvis andre bruger bilen?
Hvis andre personer benytter bilen, bør de informeres om tilbagekaldelsen og om de symptomer, de skal være opmærksomme på. Det gælder særligt den metalliske klaprelyd fra forakslen samt ændringer eller uregelmæssigheder i styringen.
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål til aktion 48LS?
Du er altid velkommen til at kontakte en autoriseret Škoda servicepartner, hvis du har spørgsmål om tilbagekaldelsen, tidsbestilling eller din bil.
Find din nærmeste autoriserede servicepartner her.
Du kan også kontakte importøren på telefonnummer: +45 43 28 83 60
