Škoda Kodiaq – sikkerhedsassistenter
Front Assist med undvigeassistent
Front Assist er et sikkerhedssystem, der advarer mod kollisioner. Hvis en kollision er uundgåelig, aktiverer det bremserne for at minimere følgerne. Det foretager desuden en nødopbremsning, hvis en fodgænger eller cyklist bevæger sig ud foran bilen. Systemet registrerer også fodgængere og cyklister, der bevæger sig i samme retning som bilen, og bruger i forhold til disse trafikanter den samme advarsels- og bremseproces som for forankørende biler.
I en kritisk situation, hvor Front Assist griber ind ved at bremse, og føreren indikerer, at vedkommende vil undvige, ved måden rattet bevæges på, foretager undvigeassistenten målrettede indgreb i styretøjet for at hjælpe med at undgå forhindringen.
Škoda Kodiaq – sikkerhedsassistenter
Turn Assist
Turn Assist, som er en del af Front Assist, er konstrueret til at overvåge modkørende trafik, når du skal dreje til venstre (i en venstrestyret bil), fx i et vejkryds. Hvis der er akut fare, stopper systemet bilen helt og kommer med et advarselssignal.
Škoda Kodiaq – sikkerhedsassistenter
Crossroad Assist
Denne assistent reagerer på biler eller cyklister, der nærmer sig i en tværgående retning – især ved udkørsel til vejen, hvor udsynet er begrænset på grund af parkerede biler, hegn eller andre forhindringer. I tilfælde af en overhængende fare aktiverer systemet en akustisk og visuel advarsel og aktiverer en nødopbremsning.
Škoda Kodiaq – sikkerhedsassistenter
Side Assist
Takket være to radarsensorer af nyeste generation bag på bilen kan Side Assist registrere biler, der nærmer sig bagfra, eller som befinder sig i bilens blinde vinkel. Føreren informeres om dette via en LED-indikator i sidespejlhusene. Side Assist kan registrere biler op til 90 m væk, så systemet dermed på effektiv vis kan advare føreren om farlige situationer på motorveje og andre firesporede veje.
Škoda Kodiaq – sikkerhedsassistenter
Exit Warning
Denne sikkerhedsfeature er endnu en integreret funktion i Side Assist. Udstigningsadvarslen advarer dig og de øvrige personer i bilen visuelt og med en advarselslyd, når I fx stiger ud af en parallelparkeret bil, hvis døren, der åbnes, kan forårsage en kollision med et andet køretøj, en cyklist, et elløbehjul eller en kondiløber. Udstigningsadvarslen anvender de bageste radarsensorer til Side Assist og overvåger området bag bilen og langs bilens sider op til en afstand på 35 m.
Škoda Kodiaq – sikkerhedsassistenter
Crew Protect Assist
Systemet forspænder de forreste sikkerhedsseler i tilfælde af en forestående kollision eller i ustabile kørselssituationer og arbejder sammen med ESC for at lukke sideruderne næsten helt for at undgå, at fremmedlegemer trænger ind i bilen. Systemet fungerer ved hjælp af radarsensorer foran og bagpå.
Škoda Kodiaq – sikkerhedsassistenter
Multikollisionsbremse
If a Kodiaq is involved in an accident and the airbags are activated, it could remain in motion and cause another accident, which is where the Multi-Collision Brake comes in, bringing the vehicle to a standstill to prevent a pile-up.Hvis en Kodiaq er involveret i en ulykke, og airbaggene udløses, kan bilen fortsat være i bevægelse og komme ud for endnu en ulykke. Og her kommer multikollisionsbremsen ind i billedet og bringer bilen til standsning for at forhindre flere ulykker.
Škoda Kodiaq – sikkerhedsassistenter
Træthedsregistrering
Dette system overvåger førerens adfærd og vurderer niveauet af træthed ved hjælp af forskellige styreenheder i bilen. Ved hastigheder over 70 km/t registrerer systemet afvigelser fra normal kørsel og registrerer kontinuerligt førerens kørselsadfærd for at vurdere vedkommendes aktuelle evne til at køre bilen. Hvis systemet registrerer træthed hos føreren, udsender det en advarselslyd, og en advarselsmeddelelse vises også i Virtuel Cockpit.