Alle de detaljer, som du leder efter

Fabia – Teknisk data

Bilens mål

 

Sikkerhed

Sikkerhedsudstyr

Škoda Fabia handler om sikkerhed uden kompromiser. Ud over de sikkerhedssystemer, som er beskrevet ovenfor, fås følgende funktioner enten som standardudstyr eller ekstraudstyr:

› Isofix- og Top Tether-fastgørelsespunkter til fastgørelse af et børnesæde på de yderste bagsædepladser og på det forreste passagersæde.
› I modsætning til fartpiloten, som holder en indstillet hastighed, giver hastighedsbegrænseren føreren mulighed for at køre med forskellige hastigheder, så længe den forudbestemte hastighed ikke overskrides.
› ABS forhindrer, at hjulene blokerer under en katastrofeopbremsning eller ved opbremsning på glatte vejbelægninger.
› Ved at øge bremsetrykket kan HBA-bremseassistenten hjælpe føreren i situationer, hvor en katastrofeopbremsning er nødvendig. Det kan reducere bremselængden markant.
› EBD optimerer automatisk bremsetrykket og den samlede balance i bremsesystemet og forhindrer for hård opbremsning af baghjulene.
› MSR modvirker den blokering af de trækkende hjul, som kan opstå, når føreren decelererer på et glat underlag.
› ASR sikrer problemfri igangsætning og acceleration, uden at hjulene spinder på glatte vejbelægninger.
› EDL giver bedre acceleration eller kørsel op ad bakke med dårligt vejgreb under et af de trækkende hjul.
› TSA fungerer, når bilen er udstyret med originalt anhængertræk med separat styreenhed. Systemet fungerer ved at bremse et eller flere hjul og samtidig reducere motorens drejningsmoment efter behov. TSA-systemet griber ind og hjælper med til at stabilisere bilen og anhængeren.
› XDS+ hjælper føreren i skarpe sving og sikrer, at bilen har neutrale køreegenskaber ved hurtig kørsel gennem sving. Styreelektronikken simulerer i bund og grund et automatisk spærrende differentiale for at forbedre vejgrebet og køredynamikken i sving. Resultatet er, at bilen kører langt mere sikkert og naturligt gennem sving.
› Dæktryksovervågning TPM+ holder hele tiden føreren informeret om dæktrykket.
› Blinkende stoplygter reducerer risikoen for en påkørsel bagfra, især når man kommer til en kø på motorvejen eller bremser pludseligt for en uventet forhindring.

Kørsel og styring

Sportsundervogn

Med sportsundervognen har fjedrene en anden opsætning, og frihøjden er reduceret med 15 mm. Det lave tyngdepunkt og den ændrede karakteristik for affjedringen giver flere muligheder for dynamisk kørsel.

Rough Road-pakken

Beskyttelsen af undervognen kan øges yderligere med Rough Road-pakken, der omfatter følgende:

› Særlige fjedre og en hævning af undervognen med i alt 15 mm, hvilket hæver frihøjden med 9 mm.
› Forstærket motorafdækning nederst, som giver ekstra beskyttelse mod mekanisk skade.

Reservehjul

Standarddækreparationssættet kan som ekstraudstyr erstattes af:

› Et pladsbesparende nødhjul på stålfælg
› Et full-size-reservehjul (kun til 14” og 15” fælge)