Škoda Enyaq Coupé – teknologi
Køreindstillinger og justerbar undervogn
Škoda Enyaq Coupé er udstyret med Driving Mode Select som standard. Afhængigt af version omfatter det fem eller seks køreprogrammer. Den baghjulstrukne version tilbyder følgende køreprogrammer: Eco, Comfort, Normal, Sport og Individual. Den firehjulstrukne version er byder desuden på et Traction-køreprogram. Føreren kan bruge Driving Mode Select til at styre ikke bare bilens respons på speederen, men også det tilgængelige drejningsmoment, servostyringens respons og airconditionanlæggets effekt.
I kombination med Dynamic Chassis Control (DCC), der fås som ekstraudstyr, påvirker den valgte køreindstilling også undervognsopsætningen. DCC vurderer konstant den aktuelle kørselssituation og reagerer ved at tilpasse støddæmperne til hvert hjul individuelt.
Škoda Enyaq Coupé – teknologi
Progressiv styring
Progressivt styretøj (ekstraudstyr) kombinerer dynamisk kontrol af bilen – så føreren ikke hele tiden skal dreje på rattet – med nem manøvrering (i bytrafik eller ved parkering) med en større vinkel ved ratdrejning.
Škoda Enyaq Coupé – teknologi
Firehjulstræk
Med sit intelligente firehjulstræk er denne Škoda SUV udstyret til at kunne klare alle slags situationer. Enyaq Coupé er fremragende til kørsel på uasfalterede veje og på grus. Firehjulstræksystemet omfatter en ekstra elmotor på forakslen, som yder 109 hk og et maksimalt drejningsmoment på 162 Nm til at drive forhjulene.
Škoda Enyaq Coupé – teknologi
Genindvinding af energi og opbremsning
Det regenererende bremsesystem arbejder med en proces, hvor bilens kinetiske energi omdannes til elektricitet, som derefter lagres i et højvoltsbatteri. Biler med forbrændingsmotor omdanner kinetisk energi fra friktionen mellem bremsebelægningerne og bremseskiverne til varme, der ikke genindvindes, men blot afgives til omgivelserne. Regenererende opbremsning udnytter derfor energien på en effektiv måde og hjælper med til at øge Enyaq Coupés rækkevidde via delvis opladning af batteriet under kørslen.
Škoda Enyaq Coupé – teknologi
Vælg den batteristørrelse, der passer bedst til dine behov
Battericellerne er integreret i bilens bund. Det sænker bilens tyngdepunkt, og det har stor betydning, når du kører i sving, og det giver desuden maksimal plads til passagererne i bilen. To forskellige batteristørrelser er tilgængelige: 63 og 82 kWh. Disse størrelser udgør grundlaget for bilens modelnavne – 60, 85 og 85x – og har direkte indflydelse på både ydelse og rækkevidde. For at minimere belastningen af batterierne har vi udviklet en varmepumpe til Enyaq Coupé, som både kan opvarme og afkøle bilen.
Škoda Enyaq Coupé – teknologi
Varmepumpe
Enyaq Coupés varmepumpe resulterer i et markant mindre strømforbrug til opvarmning og afkøling af kabinen. Systemet udnytter spildvarme fra drivbatteriet og andre højspændingskomponenter til at opvarme kabinen.
Škoda Enyaq Coupé – teknologi
Aerodynamik
Enyaq Coupé er blevet formet med henblik på at opnå en sublim aerodynamisk effektivitet. For at maksimere rækkevidden er bilen udstyret med en række forskellige aerodynamiske optimeringer, som bidrager til en imponerende luftmodstandsværdi helt nede fra 0,225. De omfatter den nye front i Modern Solid-design, den ubrudte, lavere og lige flade på bilens Tech-Deck Face, en mere smidig overgang mellem grillen og frontklappen, optimerede Air Curtains, et mindre mellemrum mellem kølergrillen og den forreste stødfanger og nye aerodynamisk opdaterede fælge.