Škoda Enyaq Coupé – interiør
Et rum skabt til bemærkelsesværdige oplevelser
Kabinen i Enyaq Coupé imponerer med sit rene, tidløse design, den fremragende ergonomi og de intuitive og brugervenlige betjeningselementer. Med de nyeste teknologier i form af det 5” store Digital Cockpit, augmented-reality-head-up-displayet (ekstraudstyr) og infotainmentsystemet med en 13” touchscreen har du helt styr på alt det, der foregår både i og uden for bilen. Håndværk i høj kvalitet og masser af bæredygtige materialer sikrer sammen med de mange praktiske opbevaringsrum og ambientebelysningen, at alle køreture i Enyaq Coupé bliver til et uforglemmeligt eventyr.
Škoda Enyaq Coupé – interiør
Vigtige informationer direkte i dit synsfelt
En af de fremragende og nyttige features i Škoda Enyaq Coupé er ekstraudstyret augmented-reality-head-up-display, som projicerer den aktuelle hastighed, navigationsanvisninger og andre informationer op på forruden. Det 5” store Digital Cockpit med en række forskellige visninger byder på flere detaljerede informationer. Det 13” store infotainmentdisplay, som er placeret komfortabelt i førerens synsfelt, omfatter Apple CarPlay og Android Auto og byder på de nyeste informationer fra Škoda Connect-onlinetjenesterne.
Škoda Enyaq Coupé – interiør
Plads til familie og venner
Inviter din familie og dine venner med ombord – du behøver aldrig at bekymre dig om deres komfort. De kommer alle til at nyde turen i største komfort og nyde godt af den gode plads. Og naturligvis er der Isofix-forankringspunkter ved de yderste bagsædepladser, og også ved det forreste passagersæde.
Škoda Enyaq Coupé – interiør
Himlen er dit loft
Panoramaglastag er standardudstyr på Enyaq Coupé. For- og bagruderne udgør en samlet designenhed, som optimerer bilens attraktive udtryk. Panoramasoltaget er fast, og for- og bagruderne er separate dele. Det er tyndere end et konventionelt tag og giver derfor masser af lofthøjde til bagsædepassagererne. For at sikre maksimal komfort for personerne i Enyaq Coupé er glasset i panoramataget tonet. Dermed holdes varmeindstrålingen i kabinen på et minimum.
Škoda Enyaq Coupé – interiør
Stort bagagerum
Til trods for den elegant faldende taglinje mister Enyaq Coupé ikke nogen af sine praktiske egenskaber og byder på masser af bagageplads. Bagagerummets kapacitet på 570 l i modellen med basis-setup af sæderne betyder, at der er plads til alt det, du skal have med på turen. Hvis du klapper bagsæderne frem, får du en bagageplads på hele 1.610 l. Og så er der detaljer som fx den variable bagagerumsbund og cargo-elementerne (ekstraudstyr), som gør brugen af bagagerummet endnu mere praktisk. Standardudstyret og udvalget af tilbehør er ganske enkelt så omfattende, at du kan lade din fantasi få frit løb.
Škoda Enyaq Coupé – interiør
Opbevaring og Simply Clever-features
Enyaq Coupé byder ikke blot på masser af plads til alle personer i kabinen og et stort bagagerum – der er også masser af opbevaringsplads i kabinen til alt det, som du gerne vil have ved hånden på dine køreture. Og naturligvis er der også mange Simply Clever-features, der gør dagligdagen med din Enyaq Coupé til en vaskeægte fornøjelse.
Škoda Enyaq Coupé – interiør
Kvalitet og økologi går hånd i hånd
Enyaq Coupé har en klar målsætning, ikke kun med den emissionsfrie kørsel, men også ved at inkludere miljøvenlige materialer i kabinen. Derfor anvendes der til Lodge Design Selection et TechnoFil-materiale, som består af genanvendte Econyl®-fibre fremstillet af genanvendt nylonaffald fra fx fiskenet, fabriksrester og brugte tæpper. Og så er der Eco Suite Design Selection med læder, som er blevet farvet med olivenblade – der ellers ville være blevet bortskaffet som ikke-genanvendeligt affald. Da vi har fokus på selv de mindste detaljer, er paraplyen og isskraberen også fremstillet af miljøbevidste materialer. Derudover indeholder bundbeklædningen og de udtagelige måtter også genanvendt polyester.