Udvendige og indvendige mål, bagagerumsvolumen.
Škoda Enyaq RS handler om sikkerhed uden kompromiser. Ud over de sikkerhedssystemer, som er beskrevet ovenfor, fås følgende funktioner enten som standardudstyr eller ekstraudstyr:
› Isofix- og Top Tether-fastgørelsespunkter til fastgørelse af et børnesæde på de yderste bagsædepladser. Isofix fås også til det forreste passagersæde.
› I modsætning til fartpiloten, som holder en indstillet hastighed, giver hastighedsbegrænseren føreren mulighed for at køre med forskellige hastigheder, så længe den forudbestemte hastighed ikke overskrides.
› ABS forhindrer, at hjulene blokerer under en katastrofeopbremsning eller ved opbremsning på glatte vejbelægninger.
› Ved at øge bremsetrykket kan HBA-bremseassistenten hjælpe føreren i situationer, hvor en katastrofeopbremsning er nødvendig. Det kan reducere bremselængden markant.
› EBD optimerer automatisk bremsetrykket og den samlede balance i bremsesystemet og forhindrer for hård opbremsning af baghjulene.
› ASR sikrer problemfri igangsætning og acceleration, uden at hjulene spinder på glatte vejbelægninger.
› EDL giver bedre acceleration eller kørsel op ad bakke med dårligt vejgreb under et af de trækkende hjul.
› TSA fungerer, når bilen er udstyret med originalt anhængertræk med separat styreenhed. Systemet fungerer ved at bremse et eller flere hjul og samtidig reducere motorens drejningsmoment efter behov. TSA-systemet griber ind og hjælper med til at stabilisere bilen og anhængeren.
› XDS+ hjælper føreren i skarpe sving og sikrer, at bilen har neutrale køreegenskaber ved hurtig kørsel gennem sving. Styreelektronikken simulerer i bund og grund et automatisk spærrende differentiale for at forbedre vejgrebet og køredynamikken i sving. Resultatet er, at bilen kører langt mere sikkert og naturligt gennem sving.
› Dæktryksovervågningen TPM+ holder hele tiden føreren informeret om dæktrykket.
› Blinkende stoplygter reducerer risikoen for en påkørsel bagfra, især når man kommer til en kø på motorvejen eller bremser pludseligt for en uventet forhindring.