Hvad er en softwareopdatering?
Din bil har indbygget software, som er fuldt integreret i bilens systemer. Softwareopdateringer holder bilens software opdateret via bilens internetforbindelse. Opdateringerne er udviklet til at forbedre bilens funktion og ydeevne og kan også indeholde nye funktioner.
Hvorfor skal jeg opdatere min software?
Det er vigtigt at vedligeholde din bils software. De fjernstyrede opdateringer (over-the-air) er hurtige, bekvemme og sparer dig tid.
Hvordan fungerer en over-the-air-opdatering?
I eldrevne biler vil opdateringerne blive downloadet automatisk i baggrunden, mens bilen kører. For at gøre installationen nem og bekvem, anbefaler vi, at du starter installationsprocessen, når du er kommet hjem eller har parkeret bilen.
Bilen skal have minimum 50 % strøm og må ikke være tilsluttet opladning, når opdateringen skal køre.
Softwareopdateringer til biler med ME2.X–ME3.X
ME2.x
Følgende softwareopdateringer er frigivet til dig:
ME3.0
Følgende softwareopdateringer er frigivet til dig:
- ME3.0.3 - Over-the-Air opdatering
Denne opdatering indeholder mindre optimeringer, f.eks. opdatering af softwaren i drivmotorens styremodul. Installationen af denne opdatering er en forudsætning for yderligere Over-the-Air-opdateringer (f.eks. ME3.0.7*). - ME3.0.7* - Over-the-Air opdatering
Denne opdatering indeholder mindre optimeringer, f.eks. softwareopdatering af styreenheden og udvidet diagnostik af højvoltsbatteriet, som muliggør hurtigere registrering af øget selvafladning i battericeller. Opdateringen er beregnet til biler, der er produceret med softwareversion ME3.0 eller er opdateret til ME3.0 via servicekampagnen. - ME3.7 - Service campaign
- ME3.8 - Service campaign
ME3.1
Følgende softwareopdateringer er frigivet til dig:
- ME3.1b* - Over-the-Air opdatering
Denne opdatering indeholder mindre optimeringer, f.eks. udvidet diagnostik af højvoltsbatteriet, som muliggør hurtigere registrering af øget selvafladning i battericeller. - ME3.7 - Service campaign
- ME3.8 - Service campaign
ME3.2
Følgende softwareopdateringer er frigivet til dig:
- ME3.2b* - Over-the-Air opdatering
Denne opdatering indeholder mindre optimeringer, f.eks. udvidet diagnostik af højvoltsbatteriet, som muliggør hurtigere registrering af øget selvafladning i battericeller. - ME3.2 Softwareoptimering - Over-the-Air opdatering
Denne opdatering indeholder mindre optimeringer, f.eks. opdatering af softwaren i drivmotorens styremodul. Installationen af denne opdatering er en forudsætning for yderligere Over-the-Air-opdateringer. Opdateringen er beregnet til biler med firehjulstræk. - ME3.2.1 - Over-the-Air opdatering
Denne opdatering indeholder mindre optimeringer af din bils funktionalitet, f.eks. en opdatering af styreenheden for at tilføje stabilitetstiltag til kommende Over-the-Air-opdateringer. Hvis bilen er udstyret med Area View, vil funktionen blive stabiliseret. - ME3.2 PWR opdatering - Over-the-Air opdatering
I denne opdatering ændres softwaren i drivmotorens styremodul. Installationen af denne opdatering er en forudsætning for fremtidige Over-the-Air-opdateringer, som vil give nye forbedringer til bilen. Opdateringen er beregnet til biler med softwareversion ME3.2, som har installeret alle tidligere mindre OTA-opdateringer (såsom 3.2.1). - ME3.7 - Over-the-Air update
- ME3.8 - Service campaign
ME3.4
Følgende softwareopdateringer er frigivet til dig:
- ME3.4 Softwareoptimering - Over-the-Air opdatering
Denne opdatering indeholder mindre optimeringer, f.eks. opdatering af softwaren i drivmotorens styremodul. Installationen af denne opdatering er en forudsætning for yderligere Over-the-Air-opdateringer. - ME3.4.1 - Over-the-Air opdatering
Denne opdatering indeholder mindre optimeringer af din bils funktionalitet, f.eks. en opdatering af styreenheden for at tilføje stabilitetstiltag til kommende Over-the-Air-opdateringer. - ME3.4 PWR opdatering - Over-the-Air opdatering
I denne opdatering ændres softwaren i drivmotorens styremodul. Installationen af denne opdatering er en forudsætning for fremtidige Over-the-Air-opdateringer, som vil give nye forbedringer til bilen. Opdateringen er beregnet til biler med softwareversion ME3.4, som har installeret alle tidligere mindre OTA-opdateringer (såsom 3.4.1). - ME3.7 - Over-the-Air update
ME3.5
Følgende softwareopdateringer er frigivet til dig:
ME3.6
Følgende softwareopdateringer er frigivet til dig:
ME3.7
Følgende softwareopdateringer er frigivet til dig:
ME3.8
Din bil er udstyret med den seneste tilgængelige softwareversion.
Softwareopdateringer til biler med 4.X - 5.X
4.0
Følgende softwareopdateringer er frigivet til dig:
- 5.6.4 Softwareoptimering –Over-the-Air opdatering
Denne opdatering indeholder ændringer til softwaren i drivmotorens styreenhed for at sikre en stabil drift af det elektriske system, især ved lave temperaturer. Installationen af denne opdatering er et nødvendigt krav for alle kommende softwareopdateringer og er specifikt beregnet til biler med den nuværende softwareversion 5.4.4.
4.1
Følgende softwareopdateringer er frigivet til dig:
- 5.4.3 - Service campaign
- 5.6.4 Softwareoptimering –Over-the-Air opdatering
Denne opdatering indeholder ændringer til softwaren i drivmotorens styreenhed for at sikre en stabil drift af det elektriske system, især ved lave temperaturer. Installationen af denne opdatering er et nødvendigt krav for alle kommende softwareopdateringer og er specifikt beregnet til biler med den nuværende softwareversion 5.4.4.
5.2
Følgende softwareopdateringer er frigivet til dig:
- 5.2 Softwareoptimering - Over-the-Air opdatering
Denne opdatering indeholder softwareoptimeringer, der sikrer muligheden for fremtidige Over-the-Air-opdateringer. Installationen af denne opdatering er et nødvendigt krav for alle kommende softwareopdateringer, som vil introducere nye optimeringer til din bil. Opdateringen er specifikt beregnet til biler, der er produceret med softwareversion 5.2.
- 5.4.3 - Service campaign
- 5.4.4 Softwareoptimering – Over-the-Air opdatering
Denne opdatering indeholder mindre softwareoptimeringer til din bil og er et nødvendigt krav for alle kommende softwareopdateringer. Den er specifikt beregnet til biler, der aktuelt kører softwareversion 5.2 (uden LED High Beam Lights), 5.4 eller 5.4.3.
5.4
Følgende softwareopdateringer er frigivet til dig:
- 5.4.4 Softwareoptimering – Over-the-Air opdatering
Denne opdatering indeholder mindre softwareoptimeringer til din bil og er et nødvendigt krav for alle kommende softwareopdateringer. Den er specifikt beregnet til biler, der aktuelt kører softwareversion 5.2 (uden LED High Beam Lights), 5.4 eller 5.4.3.
5.4.3
Følgende softwareopdateringer er frigivet til dig:
- 5.4.4 Softwareoptimering – Over-the-Air opdatering
Denne opdatering indeholder mindre softwareoptimeringer til din bil og er et nødvendigt krav for alle kommende softwareopdateringer. Den er specifikt beregnet til biler, der aktuelt kører softwareversion 5.2 (uden LED High Beam Lights), 5.4 eller 5.4.3.
5.4.4
Følgende softwareopdateringer er frigivet til dig:
- 5.6.4 Softwareoptimering –Over-the-Air opdatering
Denne opdatering indeholder ændringer til softwaren i drivmotorens styreenhed for at sikre en stabil drift af det elektriske system, især ved lave temperaturer. Installationen af denne opdatering er et nødvendigt krav for alle kommende softwareopdateringer og er specifikt beregnet til biler med den nuværende softwareversion 5.4.4.
5.6.4
Din bil er udstyret med den seneste tilgængelige softwareversion.
Softwareopdateringer til biler med 6.X
6.0.0
Følgende softwareopdateringer er frigivet til dig:
- 6.0.1 Softwareoptimering - Over-the-Air opdatering
Denne opdatering indeholder mindre softwareoptimeringer, der forbedrer din bils samlede funktionalitet og muligør opsætning af Digitital Key-funktionen, hvis denne er inkluderet i bilens udstyr. Installationen af denne opdatering er et nødvendigt krav for alle kommende softwareopdateringer og er specifikt beregent til biler, der er producerert med softwareversionen 6.0.0.
6.0.1
Softwareoptimering 6.0.1 – Over-the-Air opdatering
Denne opdatering indeholder mindre optimeringer af bilens generelle funktioner og gør det muligt at konfigurere den digitale nøgle (Digital Key), hvis funktionen er en del af bilens udstyr. Opdateringen er en nødvendig forudsætning for alle kommende softwareopdateringer og er beregnet til biler, der er produceret med softwareversion 6.0.0.
Den digitale nøgle er som standard aktiveret i bilen. Hvis du har deaktiveret funktionen i indstillingerne for nøgleadministration, skal du aktivere den igen, inden du installerer opdatering 6.0.1. Hvis du for nylig har aktiveret den digitale nøgle igen, skal du følge disse trin:
- Vent mindst 20 minutter, inden du installerer opdateringen.
- I denne periode skal bilen være låst, og tændingen skal være slået fra.
- Hold den fysiske bilnøgle mindst 10 meter fra bilen for at sikre, at indstillingen bliver gemt korrekt.
Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, er den digitale nøgle muligvis ikke tilgængelig via Bluetooth efter opdateringen. I så fald skal du besøge en Škoda servicepartner for at få funktionen gendannet.
FAQ – Opdatering af software 6.0
Hvad handler softwareopdateringerne om?
Et begrænset antal kunder har oplevet udfordringer med infotainment- og connectivity-funktioner i biler med den nye Android-baserede softwareversion 6.0.
Derfor udruller Škoda løbende softwareopdateringer, som skal afhjælpe de konstaterede udfordringer og forbedre systemernes funktionalitet og stabilitet.
Hvilke biler er berørt?
Det drejer sig om et begrænset antal MEB-baserede biler med softwareversion 6.0. De første biler med denne software blev leveret i Danmark i sommeren 2026.
Hvilke problemer kan afhjælpes med softwareopdateringen?
De rapporterede udfordringer vedrører primært infotainment- og connectivity-funktioner. Det kan eksempelvis være skærme, der går i sort, eller udfald i GPS- og Bluetooth-forbindelsen.
Hvordan udføres softwareopdateringerne?
Opdateringerne gennemføres over-the-air (OTA), hvilket betyder, at bilens software kan opdateres trådløst uden et værkstedsbesøg. Når en opdatering er tilgængelig, får du besked i bilen. Det er vigtigt at følge anvisningerne på infotainmentsystemets skærm under installationen. Vær opmærksom på, at bilen ikke må kobles til en ladeboks eller oplades, mens softwareopdateringen gennemføres.
Hvornår kommer softwareopdateringerne?
Over halvdelen af alle MEB-baserede biler med software 6.0 har allerede modtaget den første opdatering og vil over de kommende måneder modtage den første ud af tre OTA-opdateringer. Udrulningen styres af fabrikken og sker i forskellige etaper. Derfor kan vi ikke oplyse en præcis dato for, hvornår den enkelte bil modtager opdateringerne.
Skal min bil på værksted?
Som udgangspunkt nej. Softwareopdateringerne installeres trådløst direkte i bilen. I enkelte tilfælde kan der dog være behov for assistance fra et autoriseret værksted, eksempelvis hvis en opdatering ikke gennemføres korrekt.
Hvad gør jeg, hvis jeg oplever problemer med softwareopdateringerne?
Hvis du oplever udfordringer med over-the-air opdateringerne, anbefaler vi, at du kontakter din autoriserede Škoda servicepartner, som kan hjælpe med at undersøge problemet og finde en løsning.
Er der kompensation til berørte kunder?
Vi har fuld forståelse for, at udfordringerne kan medføre gener og ekstra besvær i hverdagen. Vi ønsker at finde en tilfredsstillende løsning for de kunder, der er berørt, og derfor tilbyder Volkswagen et kompensationsprogram med forskellige muligheder, afhængigt af din situation og dine behov.
Kontakt din autoriserede Škoda servicepartner for at høre mere om mulighederne og finde den løsning, der passer bedst til dig.
Funktionsmæssige begrænsninger under opdateringen
FAQ
Hvad er kravene for, at en over-the-air-opdatering kan blive installeret korrekt?
- Bilen er online – når din bil kører, skal du sikre dig, at lampen i SOS-modulet i tagkonsollen lyser grønt. Hvis den gør det, betyder det, at din bil er ”online” og i stand til at kommunikere med Škodas servere.
- Primær bruger er aktiv - Venligst tjek at der er tilføjet en primær bruger til din bil. Hvis ikke, venligst tilføj din bils stelnr. i Garagen i MyŠkoda appen og følg de næste trin. Du kan også se denne video-guide.
- Netværksdækning – da over-the-air-opdateringer sendes til din bil via Škoda Connect-tjenesten, så er mobilnetdækningen afgørende for, at en opdatering kan blive installeret korrekt. Hvis netværksdækningen bliver begrænset, efter at processen er påbegyndt, vil opdateringen automatisk blive genoptaget, når netværksdækningen er tilgængelig igen. Du kan tjekke din bils signalstyrke på det primære infotainmentdisplay.
Kan jeg installere opdateringen uden en dataforbindelse?
Nej, selv efter at downloadningen er udført, skal du stadig bruge et tilstrækkeligt kraftigt signal til selve installationen. Hvis du eksempelvis som regel parkerer din bil i en underjordisk garage, kan det forekomme, at installationen ikke virker. Det er nødvendigt med en dataforbindelse.
Kræves der et minimumsopladningsniveau for en over-the-air-opdatering?
Højvoltsbatteriet skal som minimum være 50 % opladet ved starten på installationen.
Kan jeg oplade min bil under installationen af opdateringen?
Nej, bilen kan ikke lades op under installationen. Stop venligst opladningen (hvis den er i gang), og start derefter installationen af opdateringen. For at over-the-air-opdateringen kan forløbe korrekt, bedes du sørge for, at bilen har et opladningsniveau på mindst 50 %.
Kan jeg fravælge over-the-air-opdateringer?
Nej, men du kan udskyde en opdatering. For at gøre det skal du blot trykke på ”Annuller” på din infotainmentskærm, når du bliver bedt om at installere softwareopdateringen. Hvis du ændrer mening, kan du altid starte opdateringen via ”Farvelskærmbilledet”.
Jeg kom ved en fejl til at lukke meddelelsen om, at opdateringen er klar til at blive installeret. Hvordan kommer jeg tilbage til den?
Sluk din bil, hvorefter du kan se meddelelsen på ”Farvelskærmbilledet”.
Min installation af opdateringen mislykkedes. Hvad skal jeg nu gøre?
Hvis over-the-air-opdateringen stadig er til rådighed, vil du få en anmodning i din bil om at starte installationsprocessen igen. Ellers bedes du kontakte kundeservice ved at trykke på ”i”-knappen i tagmodulet i din bil eller din Škoda forhandler for at få informationer om, hvad du skal gøre.
Hvorfor har jeg endnu ikke fået nogen meddelelser om opdateringer?
Opdateringerne rulles ud i batches på tværs af alle biler, der kører på vejene. Du vil få en meddelelse i din bil, når opdateringen er tilgængelig til din bil.
Hvilke features følger med den nyeste over-the-air-opdatering?
For Enyaq iV vil de nye features være forklaret i de tilhørende ”Release Notes”. De vil være tilgængelige under ”Mere information” på din infotainmentskærm, før og efter opdateringen er udført.
Hvorfor er der ingen synlige ændringer efter opdateringen?
Nogle gange forbedrer over-the-air-opdateringen kun funktionaliteter eller systemer i baggrunden.
Andet
Koster en over-the-air-opdatering noget?
Nej, alle over-the-air-opdateringer er gratis for vores kunder.
Vil bilens garanti bortfalde, hvis jeg ikke installerer opdateringer?
Nej, bilens garanti bevares.
Hvordan anvendes mine data under en over-the-air-opdatering?
For at fuldføre en over-the-air-opdatering skal Škoda indhente bilens unikke stelnummer (VIN), bilens opkoblings- og softwarestatus og samtykke i bilen til download og installation af softwaren. Škoda indsamler eller lagrer ikke andre personlige oplysninger i forbindelse med denne proces.
Škoda anvender disse oplysninger:
(a) til at sikre, at den korrekte software downloades, og at installationen udføres korrekt;
(b) til at gemme en protokol over den installerede software relateret til denne bil; og
(c) til at dokumentere den primære brugers samtykke til at igangsætte over-the-air-opdateringen.
Škoda anvender disse oplysninger i overensstemmelse med vores erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger på: https://www.skoda-auto.com/other/personal-data
