For et kvart århundrede siden, onsdag den 10. september 1997, blev Škoda Octavia Combi-designet afsløret på biludstillingen i Frankfurt. Den eneste forskel mellem den og den fremtidige produktionsbil var et par detaljer.
For et kvart århundrede siden, onsdag den 10. september 1997, blev Škoda Octavia Combi-designet afsløret på biludstillingen i Frankfurt. Den eneste forskel mellem den og den fremtidige produktionsbil var et par detaljer.
Arbejdet med udviklingen af fremtidens Škoda Octavia var startet tilbage i 1992 – kort tid efter at det tjekkiske mærke var blevet en del af Volkswagen Group. De første konceptbiler var baseret på den tredje generation af VW Golf, men det blev hurtigt besluttet at udvikle det nye flagskib fra Mladá Boleslav på koncernens nyeste teknologi. Škoda blev dermed det første søstermærke til at introducere en bil, som var baseret på den helt nye A4-undervognsplatform.
Det tidløse og elegante design blev skabt af designerteamet under ledelse af Dirk van Braeckel. Standardversionen af Octavia liftback havde et imponerende rummeligt og praktisk bagagerum, som endda var større end bagagerummet i bilerne i segmentet over. På biludstillingen i Frankfurt i 1997 fik offentligheden et glimt af en endnu mere lovende fremtid med konceptbilen Octavia Combi den lilla udstillingsbil, som var en af milepælene i mærkets historie, er bevaret på Škoda Museet i Mladá Boleslav.
Den store efterspørgsel efter den nye model førte blandt andet til massive investeringer i teknologier til effektiv serieproduktion. Det resulterede i opførelsen af nye produktionsfaciliteter i Mladá Boleslav. Svejsefabrikken, som havde en projekteret daglig kapacitet på 100 bilkarrosserier på en arbejdsdag med treholdsskift, blev en vigtig del af fabrikken. Serieproduktionen af Škoda Octavia Combi begyndte her i februar 1998. Karrosserisiderne, som bestod af et enkelt galvaniseret metalpanel, blev formet på fabrikkens største pressemaskine.
Bilen, som endte med at blive en legende, blev første gang præsenteret for offentligheden den 11. september 1960 i forbindelse med International Engineering Fair i Brno. Produktionen startede i sommeren 1961, og den sidste Octavia Combi rullede af samlebåndet i Kvasiny den 21. december 1971. Med sine kompakte udvendige mål på 4.065 x 1.600 x 1.430 mm havde bilen plads til fem voksne og 690 l bagage, når den blev læsset til loftet. Når bagsæderne var klappet ned, havde den plads til 1.050 l bagage eller til at fungere som en praktisk soveplads.
Octavia Combi fik officiel verdenspremiere i forbindelse med biludstillingen i Geneve den 5. marts 1998, og de første kunder fik nøglerne i hånden i maj. Den 4,5 m lange stationcar havde en akselafstand på 2.512 mm, og den var 6 mm længere, 26 mm højere og – afhængigt af model – kun 15-30 kg tungere. Det, som skabte størst opmærksomhed, var det elegante design af bilens bagende, hvor der var masser af plads til bagage: 548-1.512 l.
Stationcarversionen stod for 15 % af det samlede Octavia-salg det første år, 36,7 % året efter og hele 40,5 % i 2001. Allerede i oktober 1998 begyndte nogle af dem at blive fremstillet på den nye produktionslinje i Vrchlabí, hvor produktionen af den mindre Felicia-model samtidig stoppede.
7 år efter sin debut – den 25. september 2004 – fik Octavia Combi en efterfølger. Den tredje, moderne generation blev introduceret den 7. marts 2013, og den nuværende fjerde generation blev lanceret den 11. november 2019.
Biler med praktiske, rummelige og fleksible ”kombinationskarrosserier” blev lanceret for første gang i Škoda modelrækken efter Anden Verdenskrig. De var baseret på Škoda 1101 “Tudor”-modelrækken. I 1949 startede produktionen af Škoda 1101 Station Wagon, eller STW, på fabrikkerne i Kvasiny og Vrchlabí. Ved at klappe det udelte bagsæderyglæn ned opstod et bagagerum med en længde på 1.490 mm og en bredde på 980-1.380 mm.
I 1953 blev en rummelig Škoda 1200 STW med et komplet metalkarrosseri introduceret. Adgangen til bagsæderne skete gennem en enkelt dør i højre side – altså i modsatte side af vejen. I forhold til basisversionen i sedanudgaven var vægten øget fra 400 kg til 500 kg, og det 1.750 mm lange bagagerum var indsnævret til 990 mm mellem hjulkasserne. I 1971, efter den populære Škoda Octavia Combi, begyndte en helt ny generation af Škodaer med hækmotor at rulle af samlebåndet på produktionslinjen. Det koncept gav en række fordele, men det begrænsede samtidig udvalget af karrosseriversioner.
I foråret 1991 blev den nye forhjulstrukne Škoda Forman lanceret som supplement til den 350 mm kortere Favorit hatchback. Karrosseriformen blev designet af det italienske Stile Bertone-studie, og den effektive deling af det maksimale antal komponenter – inklusive en identisk bagklap – var unik selv på globalt plan. Bilens pladsbesparende koncept med den tværliggende motor placeret over de trækkende forhjul gav mulighed for en bedre pladsudnyttelse end i tidligere modeller. Škoda Formans udvendige mål på 4.215 x 1.620 x 1.425 mm gav brugerne et bagagerum på op til 1.450 mm med plads til 400-1.300 l bagage, og den blev også en populær familiebil.
Den efterfølgende Felicia Combi fra 1995-2001 bød blandt andet på en mere kraftfuld 1,6-liters MPI-motor med 75 hk og et endnu højere niveau af sikkerhed og kvalitet. Udbuddet af komfort- og sikkerhedsudstyr blev udvidet til at omfatte ABS, frontairbags og aircondition.
I september 1997 blev en konceptbil forud for den første moderne generation af Škoda Octavia Combi præsenteret i forbindelse med biludstillingen i Frankfurt, og i forbindelse med biludstillingen i Paris i september 2000 skabte Škoda Fabia Combi stor interesse hos dem, der var interesseret i mere kompakte biler. 9 år senere vakte den nye Škoda Superb Combi stor opmærksomhed på den internationale biludstilling i Frankfurt IAA med en imponerende bagagerumsvolumen (633-1.865 l) og en læssehøjde på kun 600 mm.