7 gode råd til vinterkørsel i elbil

24. ledna 2025

Elbilen er en dejlig køreoplevelse året rundt, men om vinteren kan kølige temperaturer påvirke rækkevidden og ladehastigheden. Her får du gode råd til vinterkørsel i en elbil fra Škoda.

  1. Forvarm bilen hjemmefra
    Det er luksus at sætte sig ind i en varm og isfri bil. Men ikke alene øger det komforten, når du indstiller din elbil til at forvarme i forbindelse med hjemmeladning (AC) – det varmer også batteriet og optimerer dermed dets ydeevne.

  2. Hav lidt ekstra på batteriet
    Hvis du vil pleje bilens batteri, er Škodas anbefaling at lade, når batteriet kommer ned på 20 procent, og stoppe, når det kommer op på 80 procent. Og i øvrigt kun lade til 100 procent, når du har brug for de ekstra kilometer rækkevidde. Men når det er vinter, kan du med fordel sørge for at have minimum 30-40 procent på batteriet. På den måde har du en ‘reserve’, hvis du uventet skal på en lidt længere køretur i koldt vejr uden at have varmet batteriet.

  3. Planlæg ruten Skal du på en længere tur, kan du med fordel bruge ruteplanlægningen i bilens navigation eller Škoda-appen, for den baserer sin beregning på de seneste dages gennemsnitlige forbrug. Og hvis ikke dit kørselsmønster og temperaturen har haft store udsving de seneste dage, afspejler ruteplanlægningen, hvad du kan forvente af rækkevidde og ladestop. Men kører du på skiferie, hvor temperaturen – og dermed rækkevidden – kan falde, efterhånden som du nærmer dig din destination, skal du ikke blive overrasket, hvis navigationen genberegner behovet for ladestop og ankomsttidspunkt.

  4. Forvarm batteriet inden lynladning
    Det tager kortere tid at lynlade (DC) et varmt batteri end et koldt batteri, fordi man lader med en højere effekt. Og selvom batteriet bliver driftsvarmt, når elbilen kører, køler det kølige vejr batteriet. Nyere Enyaq og alle Elroq kan forvarme batteriet, inden man ankommer til lynladestationen. Det sker automatisk, hvis man benytter bilens navigationsanlæg og lader de anbefalede steder. Man kan også starte funktionen manuelt i bilens infotainmentsystem.

  5. Brug sæde- og ratvarme
    Du skal køre med lige præcis den temperatur i kabinen, som du og din familie finder komfortabel. Men her er alligevel et lille tip, hvis du får behov for at få nogle ekstra kilometer ud af batteriet: Sæde- og ratvarme bruger mindre energi end klimaanlæggets varme. Alle nye Elroq og Enyaq har som standard varme i rat og forsæder, og sædevarme i de yderste bagsæder kan tilkøbes.

  6. Kør efter forholdene
    Vinteren kan byde på sne- og isglatte veje. Vinterdæk eller gode helårsdæk øger din og familiens sikkerhed, men samtidig er det vigtigt at køre efter forholdene og undgå pludselige accelerationer og opbremsninger.

  7. Tjek kravene i udlandet
    Der gælder præcis de samme krav til vinterdæk og eventuelt snekæder i andre lande for elbiler som for brændstofbiler. FDM har en god oversigt over de gældende krav. Snekæderne kan du købe i Škodas webshop eller hos din Škoda-forhandler.