Skal du vælge el, benzin eller diesel?

Bilen skal passe til dig og ikke omvendt. Så når du vælger bil, skal du se på, hvordan du bruger den i dagligdagen og måske også ferier. El- og brændstofbiler har hver deres fordele, og din Škoda-forhandler er altid parat til at rådgive dig om, hvad der passer bedst til dig og din familie.

Få dækket alle dine kilometerbehov

Nye elbiler som Enyaq har en rækkevidde på en opladning, som fint dækker de flestes daglige kørselsbehov. Biler med brændstofmotor har sine fordele, hvis du vil køre lange stræk uden stop – fx på bilferier. Samtidig er udvalget af bilmodeller – især små, mellemstore og stationcars – stadig større, hvis du vælger en bil med brændstofmotor. De bilmodeller er som regel også billigere at anskaffe.

Lad op derhjemme, på arbejdet og på farten

Elbilen har endnu ikke brændstofbilens rækkevidde. Men det er sjældent et problem, fordi du som regel kan lade derhjemme om natten, på farten og måske også på dit arbejde. Og når du kører lange stræk – fx familiebesøg i den modsatte del af landet eller bilferier sydpå – giver opladningen undervejs en pause, som er sund for kroppen.

Få køreoplevelsen

En elbil minder om en brændstofbil med automatgear. Men samtidig er der stor forskel, fordi elbilen næsten kan køres alene ved at træde på og slippe speederpedalen (regenerativ bremsning). Få prøveture i forskellige Škoda-modeller, og oplev hvordan.

Hvad må din bil koste?

Man plejer at sige, at elbilen er dyrere at købe, men billigere at eje. Det er sandt, for en elbil har bl.a. lavere serviceomkostninger end en brændstofbil. Men ser du samtidig på, hvor mange hestekræfter og hvor meget udstyr du får med fx Enyaq, er købsprisen faktisk lavere end en tilsvarende brændstofbil.

Hurtige behov

Træd på speederpedalen, og bliv trykket tilbage i sædet. Elbiler accellererer hurtigt, fordi alle kræfter er til stede med det samme. Kun sportslige benzinbiler kan følge med i disciplinen 0-100 km/t. 

Tunge interesser

De fleste elbiler fås med anhængertræk, men det gør dem ikke altid til gode ‘trækkere’. Vægt og vindmodstand tømmer batteriet hurtigt, så hvis du skal trække en campingvogn, bådtrailer eller hestetrailer, kan du være bedre tjent med fx Škoda Karoq, Superb eller Kodiaq.

Elbilen Enyaq fås også til dine behov

Forskellige batteristørrelser og hestekræfter, to- eller firehjulstræk, SUV eller SUV-coupé. Škoda har et bredt modelprogram med elbilen Enyaq, så der er uden tvivl én, som passer til dine behov.