Hold din ŠKODA godt kørende med autoriseret Service

Autoriseret service kan give din bil længere liv og en højere pris, når den engang skal sælges. 

Du opdager først, hvad din bil har kostet, den dag du sælger den, men du kan gøre meget for at forebygge en ubehagelig overraskelse. En servicebog med lutter autoriserede ŠKODA-stempler siger nemlig mere, end hvad der står på dens sider. Stemplerne betyder, at du tager din bil lige så seriøst, som vi gør. Og de fortæller en kommende køber, at han kan stole trygt på kvaliteten af reparationer og reservedele – og dét sætter han naturligvis pris på. Benyt autoriseret service og få et stempel på, at du har ladet fornuften sejre.

Og vidste du, at du kvit og frit får ŠKODA Vejhjælp, når du bruger din autoriserede ŠKODA-servicepartner? Se de 10 gode grunde til at bruge autoriseret Service:

ŠKODA Vejhjælp*

Da det at køre i en ŠKODA altid skal være en ekstraordinær sikker og komfortabel oplevelse, medfølger der en livsvarig ŠKODA Vejhjælp inden for hele Europa, som dækker bilen gennem hele livsforløbet – forudsat at du får den serviceret i henhold til serviceplanen på et autoriseret ŠKODA-værksted i Danmark. ŠKODA Vejhjælp dækker omkostninger til at tilkalde en servicebil i tilfælde af et driftsstop. Den dækker også omkostningerne til at få bilen transporteret til det nærmeste ŠKODA-værksted samt anden assistance du og dine medpassagerer måtte have brug for (hotelophold, erstatningsbil, alternativ transport, etc.). De nøjagtige rammer for dækning i Danmark er beskrevet i vedlagte Vejhjælps folder.

Direkte opkobling til fabrikken

Din bil bliver opdateret med nyeste software fra ŠKODA. Når din ŠKODA er til service eller reparation på et autoriseret ŠKODA-værksted, bliver den koblet direkte op til ŠKODA-fabrikken via værkstedets originale ŠKODA-testcomputer. Derved bliver elektronikken i din ŠKODA automatisk opdateret – ligesom din computer derhjemme automatisk kan få opdateret software og programmer, når du går internettet. Især opdateringen af motorstyringen kan være vigtig, da den har betydning for, hvor langt din bil kører på literen, og hvor meget den forurener. Andre værksteder har også en form for testcomputer, men den bliver som regel kun brugt til fejlfinding, og den har aldrig direkte opkobling til ŠKODA-fabrikken.

Korrekte serviceeftersyn

Afhængig af din bils alder anbefaler ŠKODA forskellige værkstedsservice. De fleste ŠKODA-modeller har Long Life service-intervaller, hvor bilens computer automatisk gør opmærksom på, hvornår det er tid til serviceeftersyn afhængig af dit kørselsmønster. På den måde kan du køre op til 30.000 km mellem hvert serviceeftersyn. Hvis der bliver benyttet andet end ŠKODAs originale testcomputer sammen med Long Life systemet – eller det bliver nulstillet manuelt i forbindelse med et serviceeftersyn – risikerer du, at Long Life systemet bliver sat ud af kraft, og at du derfor bliver indkaldt til service for hver 15.000 km, selvom du har et optimalt kørselsmønster.

Kulance

Vi kender din bil og ved, hvordan den behandles korrekt, f.eks. med korrekt olie. Uanset valg af værksted dækker ŠKODAs garanti, hvis service og reparation bliver udført efter ŠKODAs anvisninger. Men hvis der opstår fejl på din ŠKODA, som kan tilbageføres til forkert udført service/reparation, brug af forkert olietype eller brug af reservedele af anden kvalitet end ŠKODAs egen, kan det påvirke garantien, ligesom der ikke vil være mulighed for reparation pr. kulance. Kulance tilbydes dig, som altid servicerer din bil på autoriseret ŠKODA-værksted og betyder, at visse reservedele og reparationer bliver op til fuldt dækket, selvom garantiperioden er udløbet. 

Fejl bliver forebygget

Får ŠKODA kendskab til fejl på en model, udbedres fejlen næste gang, du kommer på værkstedet. Ikke alene modtager autoriserede ŠKODA-værksteder hele tiden opdaterede tekniske data, måleværdier samt monteringsvejledninger til de originale ŠKODA-testcomputere fra ŠKODA-fabrikken. Indimellem er der også informationer, som gør det muligt at forebygge fejl, før de opstår. Der har f.eks. været eksempler på tændingsbanken, som på sigt kunne skade motoren. Den slags bliver automatsik ordnet ved et serviceeftersyn, f.eks. med en opdatering af motorstyringen.

Komplette reparationer

Du sparer tid og penge ved, at din mekaniker også skifter relaterede dele, når du er på værksted. Du kan møde knaldtilbud på f.eks. tandremsskift hos andre værksteder. Men vær altid opmærksom på, hvad en udskiftning eller reparation omfatter. På godt dansk: hvad får du for dine penge? Hvis vi bliver ved tandremsskiftet, skifter et autoriseret ŠKODA-værksted samtidig medløberhjulene og remstrammeren. Alt andet ville være en kortsigtet løsning, der kan blive dyr på lang sigt.

Korrekt værktøj

Med korrekt værktøj sparer mekanikeren tid, og du sparer penge. Selvom der er masser af elektronik i din ŠKODA, er der stadig ting, som skal skiftes manuelt. Her er det vigtigt, at mekanikeren har det korrekte værktøj, ellers kan det tage unødig lang tid at lave reparationen. ŠKODAs mekanikere har specialværktøj, som er tilpasset den enkelte bilmodel og motortype, og de er uddannet i at bruge det korrekt.

Den nyeste knowhow

Din mekaniker er altid opdateret med nyeste viden om din bil. I gennemsnit får hver mekaniker på et autoriseret ŠKODA-værksted fem dages efteruddannelse om året. Her lærer mekanikerne udelukkende om ŠKODAs biler, herunder fejlsøgning og reparation. Dermed har mekanikerne altid den nyeste knowhow om din ŠKODA, og det sikrer, at der bliver brugt mindst mulig tid på at finde og reparere fejl, og at reparationen er udført korrekt.

ŠKODA Originale Reservedele®

Den bedste kvalitet – og oftest billigste i det lange løb – er de originale dele. Reservedelene er vigtige. Hos dit autoriserede ŠKODA-værksted har du garanti for, at der bliver benyttet ŠKODA Originale Reservedele® af bedste kvalitet. Desuden kan du også være sikker på, at de er på lager, så du ikke skal vente unødigt på at få din ŠKODA serviceret eller repareret.

ŠKODA +plus

ŠKODA PLUS er alle de mange gode tilbud på bl.a. +2, +3 års udvidet tryghed, ekstraudstyr og vedligeholdelsestilbud, der er knyttet til din ŠKODA-model. Når du får serviceret din ŠKODA på et autoriseret ŠKODA-værksted, har du automatisk adgang til ŠKODA PLUS. Det kalder vi alle de fordelagtige serviceydelser og jævnlige tilbud, som du tilbydes. Blandt andet forlænget Tryghedsperiode ud over de 2 års garanti din ŠKODA har, eller tilbud på vedligeholdelse af din bil. Men du får også adgang til mange ekstra services, som din lokale forhandler kan tilbyde. Spørg din lokale ŠKODA-forhandler, hvad der kan tilbydes dig og din ŠKODA.