Kæledyr

1. května 2018
Kæledyr rejser ofte under forhold, som vi mennesker vil anse som farlige. Men faktisk kan dyr også rejse sikkert og trygt.

De fleste af os ser vores kæledyr som familiemedlemmer. Om det er en hund, en kat, en hamster, en gris, ja – selv en kamæleon. Så hvorfor indretter vi ikke vores bil med plads til dem? Kæledyr rejser ofte under forhold, som vi mennesker vil anse som farlige. Men faktisk kan dyr også rejse sikkert og trygt.

1. Det er min plads

Det hjælper altid at sætte tydelige grænser for sine kæledyr. Når du kører, er det en god ide, at kæledyrene har 'deres egen' plads, som de kan føle sig trygge ved. Lær dem, at de har en plads og forsøg ikke at ændre den senere. Særligt i begyndelsen vil det hjælpe at indrette pladsen, så kæledyret føler sig hjemme. Det kan f.eks. være med et tæppe, et stykke legetøj eller andet som dit kæledyr føler sig tryg ved.

2. Spænd mig fast

Det er mulighed for at transportere dit kæledyr i bagagerummet. Men så skal det være adskilt af et gitter ind til selve kabinen. Den løsning fungerer ikke for alle. En smart løsning er at placere dem på bagsædet med et seletøj fastspændt til bilens sikkerhedssele. Det er muligt at købe en justerbar hundesele til bilen som originalt tilbehør. Men vær forsigtig, da dit kæledyr ikke bør være fastgjort ved halsbåndet.

3. Musik så øjnene popper ud

Overdreven støj skader ikke kun mennesker, men også dyr. Studier har vist, at jagthunde, der hyppigt er udsat for lyden af skud, har en dårligere hørelse. Det betyder, at høj musik kan udsætte dyret for samme skader. Især er det skadeligt for en hund eller kats hørelse at blive udsat for den samme lyd i lang tid. Så ingen playlist for fuld udblæsning, når du har dyr i bilen.

4. Hvad nu hvis jeg gerne vil bevæge mig?

Hvis du er generet af din hunds pels, spyt, mudder og andet snavs i bilen, kan du bruge et tæppe eller dette beskyttende dækken, som fås som originalt tilbehør . Det tager under et minut at montere det, og det beskytter sædet fra at blive beskidt eller beskadiget. Overfladen af stoffet er vandtæt, let at vaske, og skridsikkert, så turene er mere behagelige. Nu kan du og din rejseledsager tage af sted uden unødig stress.

5. Lad os tage en pause

Lange rejser er svære for alle. Hunde bør tage en pause hver anden eller tredje time, men hver enkelt kæledyr er forskelligt, og nogle kan kræve flere hyppige stop. Brug ikke bare pausen på at gå, men også på at drikke og spise. Det er altid bedre at fodre sit kæledyr uden for i stedet for at gøre det, mens du kører. Hvis du er usikker på, hvordan hunden vil have det under turen, kan du foretage hyppigere stop.

6. Jeg gør kun det, som du giver mig lov til

Kun dyr, der adlyder kommando eller er fastspændt, bør transporteres i kabinen. Kørsel kræver din fulde opmærksomhed og selv en kort forstyrrelse kan føre til en ulykke. Hvis din kat er sin egen herre – ligesom de fleste katte i verden – vil den helt sikkert være mere sikker i en transportkasse end på førerens skød. Selvom den mener, at dette er dens retmæssige plads.

7. Jeg er ikke ansvarlig for ulykker

Du købte en sød lille gris, som blev til en stor gris. Bare rolig, moderne biler er robuste. Men det er en god ide at investere i specielt udstyr. For eksempel kan du udstyre din bil med en gummimåtte i bagagerummet eller et praktisk gitter til at opdele det indvendige rum. Det vil forhindre skader og reducere risikoen for ulykker. For at forhindre lugt bør du derudover regelmæssigt rengøre bilen.

8. Har du glemt noget?

Før en lang tur er det en god ide at pakke en rejsetaske til dit kæledyr. Den bør indeholde mad, skål, masser af vand, vigtige dokumenter og eventuel medicin. Derudover kan der være en til to gode stykker legetøj, rengøringsmidler, hundeposer og eventuelt egen pude, tæppe eller hundekurv. Så mangler der ikke noget, og dit kæledyr vil føle sig godt hjemme.

9. Jeg bryder mig ikke om ensomhed og saunaer

I nogle lande er ulovligt at efterlade dyr i en bil. Det er farligt. På varme dage kan temperaturen inde i bilen hurtigt fordobles, selvom det er delvist overskyet. Og det hjælper ikke tilstrækkeligt at rulle et vindue lidt ned. Om vinteren er situationen ikke meget bedre, så brug den simple regel: Efterlad hellere kæledyret i hjemmet end i bilen.

10. Må jeg køre?

Det er svært at modstå dit kæledyrs ønsker, når den ser på dig med bedende øjne. Men husk på, at sikkerheden altid kommer først, når du kører med andre. Små kæledyr, der rejser på din skulder eller kravler frit rundt inde i bilen, kan nemt komme til skade under opbremsning, og et kæledyr på skødet risikerer at blive beskadiget af en airbag i en alvorlig ulykke. Derfor bør du være konsekvent, når du har dit kæledyr med som passager – ligesom med andre passagerer.

Kælne fakta

Næsten hver anden husstand i verden har et kæledyr. Alene i Europa er der cirka 80 millioner hunde og næsten 100 millioner katte. Og i Japan er der registreret flere kæledyr end børn under 15 år. I undersøgelser har 90 procent af ejerne angivet, at de ser deres kæledyr som et medlem af familien. Dyr er også et levebrød for mange. Der er cirka 800.000 arbejdspladser i Europa, der er direkte eller indirekte knyttet til dyr – alt fra dyrlæger til fødevareproducenter og dyrebutikker.

Seneste nyheder