Hvordan kører jeg en elbil?

Teknologien i elbiler og plug-in-hybridbiler er avanceret, men de er simple at køre. Plug-in-hybridbilen ŠKODA SUPERB iV har en DSG-automatgearkasse. Det vil sige, at den har en gearvælger, som skal sættes i D, og så kører den – nøjagtigt som en konventionel bil med DSG-automatgearkasse. Elbilen derimod har slet ingen gearkasse. Den skal bare sættes i ‘fremad’.

Mange (stille) kræfter

Hvor en brændstofmotor skal have det rette antal omdrejninger, før den yder optimalt, er alle kræfterne til stede hele tiden i en elmotor. Det vil sige, at eldrevne biler accelererer hurtigt, så det skal du lige være opmærksom på, når du træder på speederen. Elmotoren er også næsten lydløs, og cyklister og fodgængere kan overhøre den i bytrafikken. Men det er der også løsninger på. F.eks. afgiver SUPERB iV en lyd, når den kører på el ved lav hastighed, så cyklister og fodgængere bliver opmærksomme.

Brems elbilen med speederpedalen

Elmotoren har genvinding. Det vil sige, at når du slipper speederpedalen, regenererer den strøm til batteriet, og du vil opleve en nedbremsning – lidt ligesom, hvis du motorbremser i en konventionel bil. Du kan indstille, hvor meget elbilen skal genvinde – og dermed hvor markant nedbremsningen er – men generelt kan elbilen genvinde mere end plug-in-hybridbilen, fordi den har en større elmotor og et større batteri, som kan håndtere mere genvinding.

Genvinding forlænger rækkevidden på el

I praksis betyder genvindingen af energi, at når du f.eks. kører af motorvejen eller frem mod rødt lys i et lyskryds, behøver du sjældent at træde på bremsepedalen. Faktisk indretter du hurtigt dit kørselsmønster efter det og bruger sjældent bremsepedalen. Det sparer både bilens bremser og forlænger rækkevidden på el.

Udforsk ŠKODAs elbiler

CITIGOe iV

CITIGOe iV er ŠKODAs første rent eldrevne model. Den vil overbevise dig med sin nul-emissins-adræthed i byen.

Læs mere

SUPERB iV

ŠKODA SUPERB iV's motorhjelm dækker over en avanceret plug-in-hydriddrivlinje, som kombinerer det bedste fra eldrevne og konventionelle biler for at opnå miljøvenlig og samtidig dynamisk kørsel.

Læs mere