SUPERB iV

SUPERB iV

SUPERB iV

14. 6. 2019

SUPERB IV er drevet af en 1,4 TSI benzinmotor, der leverer 115 kW (156 PS) og en 85 kW elektrisk motor. Den maksimale effekt er 160 kW (218 PS).

SUPERB iV er ŠKODAs første produktionsmodel, som introduceres med plug-in-hybriddrivlinje. En 1,4-liters TSI-benzinmotor og en elmotor leverer en samlet systemydelse på 218 hk. Rækkevidden i ren eldrift udgør op til 55 km i henhold til WLTP-cyklussen, og i kombination med benzinmotoren har bilen en samlet rækkevidde på op til 850 km. Den nye drivlinje er tilgængelig til udstyrsversionerne Ambition og Style og derudover til SUPERB SPORTLINE og SUPERB L&K.

BATTERI

Den nye ŠKODA SUPERB iV er mærkets første produktionsmodel med plug-in-hybridteknologi. Med kombinationen af en effektiv benzinmotor og en elmotor leverer bilen særdeles miljøvenlig mobilitet, uden at det går ud over præstationerne. Batteriet har en kapacitet på 37 A og 13 kWh strøm: Bilens CO2-emissioner udgør mindre end 40 g/km, og rækkevidden i ren eldrift er op til 55 km (i henhold til WLTP-cyklussen). ŠKODA SUPERB iV lever op til Euro 6d TEMP-emissionsstandarden.

Batteriet kan fx oplades på komfortabel vis i løbet af natten derhjemme ved hjælp af et husholdningsstik eller på 3 timer og 30 minutter med en wallbox med en opladningseffekt på 3,6 kW. Stikdåsen til ladekablet er placeret bag afdækningen i kølergrillen. Under kørslen kan batteriet i ŠKODA SUPERB iV også oplades, eller opladningen kan bibeholdes ved at bruge benzinmotoren og genindvinding af bremseenergi. Det giver førerne mulighed for at køre det sidste stykke vej – fx i en by – helt uden emissioner.

MOTORER

Endnu mere dynamisk med støtte fra elmotoren

Elmotoren, som yder 115 hk, giver mulighed for at køre rent elektrisk, men kan også fungere som støtte til den 1,4-liters TSI-motor med en ydelse på 156 hk – og det kan ske enten automatisk, eller når føreren ønsker det. Driving Mode Select omfatter tre forskellige køreindstillinger: SPORT-mode, E-mode og HYBRID-mode. I SPORT-mode har førerne adgang til den maksimale ydelse på 218 hk og et drejningsmoment på 400 Nm. Det frigiver i kombination med den 6-trins DSG-gearkasse, som er standardudstyr, bilens fulde potentiale til dynamisk kørsel. I E-mode drives ŠKODA SUPERB iV udelukkende af batteriet, og i HYBRID-mode interagerer benzinmotoren og elmotoren via elektronisk regulering.

litium-ion-højvoltsbatteriet er placeret i karrosseribunden foran bagakslen. ŠKODA SUPERB iV har en bagagerumskapacitet på 485 l i hatchbackversionen og 510 l i stationcarversionen. Benzintanken rummer 50 l.

Udefra kan hybridmodellen genkendes på iV-emblemet bagpå, og fronten byder på en nydesignet stødfanger med bikubestruktur og luftindtag. Takket være E-noise-lydgeneratoren kan trafikanter som fx fodgængere og cyklister i god tid høre en ŠKODA SUPERB iV, som nærmer sig i elektrisk drift.


Interiør

Specifikke indvendige detaljer og flere funktioner adskiller ŠKODA SUPERB iV fra de modelversioner, der udelukkende har en forbrændingsmotor. Den er udstyret med Maxi DOT-multifunktionsdisplay i farver som standard, og 10,25” Virtual Cockpit, som kan tilpasses individuelt, fås som ekstraudstyr. Infotainmentsystemet giver adgang til iV-specifikke undermenuer som fx batteriets aktuelle opladningsstatus eller bilens rækkevidde i ren eldrift.

Bilen kan også indstilles til E-mode og SPORT-mode ved hjælp af knapperne på midterkonsollen. Ved hjælp af eManager-appen i infotainmentsystemets menu kan føreren indstille en tidsprofil. Det sikrer, at klimaanlægget aktiveres, og at batteriet er opladet, før køreturen påbegyndes. Føreren kan vælge, om klimaanlægget skal drives af bilens strømforsyning eller af batteriet.

INFOTAINMENT

Den nyeste generation inden for infotainment

Amundsen-navigationssystemet, som er standardudstyr, med 8,0” display og Columbus-systemet med 9,2” display, der fås som ekstraudstyr, er begge baseret på den nyeste generation inden for infotainment. De har integreret eSIM og er altid online takket være den inkluderede dataadgang. Trafikinformationer i realtid og onlinesupport giver mulighed for, at ruteforslagene kan beregnes hurtigere og mere præcist, og systemet kan informere føreren om trafikkøer i realtid, hvorefter det hurtigt kan beregne alternative ruter. Skiftet mellem online og offline sker næste umærkeligt.

De infotainmentapps, der kan vælges i shoppen direkte fra bilen ved hjælp af det centrale display, er også nye. Det drejer sig blandt andet om vejrappen, som viser vejrforholdene i hele Europa, og nyhedsappen, som giver brugerne mulighed for at vælge deres eget nyhedsfeed. Kunderne kan også vælge ekstra data i shoppen. Så kan personerne i bilen få adgang til data via et Wi-Fi-hotspot, så de fx kan bruge streamingtjenester. Automatiske onlineopdateringer af systemsoftware og kort er gratis i 1 år.

Det samme gælder adgangen til ŠKODA Connects mobile onlinetjenester. De omfatter tjenester som Proactive Service og fjernbetjent adgang til bilen eller SUPERB iV-specifikke tjenester som fx ”Opladning” eller ”Aircondition”, der giver føreren mulighed for at fjernbetjene bilens klimaanlæg. Hvis klimaanlægget bruges under opladningen, har det ingen effekt på batteriets opladningstilstand.

SmartLink-teknologien gør det muligt at betjene smartphoneapps via infotainmentsystemets display ved hjælp af Android Auto og MirrorLink™ – denne funktion er trådløs i forbindelse med Apple CarPlay. Som ekstraudstyr kan Amundsen-infotainmentsystemet kombineres med Virtual Cockpit med en række forskellige visninger. For dem, der vælger topinfotainmentsystemet Columbus, er Virtual Cockpit standardudstyr, og det kan også vise navigationskortet som en af cockpittets visningsmuligheder. Columbus-systemet omfatter bevægelsesstyret betjening og en touchscreen, som føreren kan tilpasse. Ikonerne på infotainmentsystemets display kan placeres individuelt ved at flytte dem med en finger. Desuden byder ŠKODA SUPERB iV på en USB-tilslutning af type C bagest på midterkonsollen, en type A-tilslutning i Jumbo Boxen og yderligere to type C-tilslutninger til bagsædepladserne.

ASSISTENTSYSTEMER

Ekstra assistentsystemer

To ekstra assistentsystemer er forbeholdt ŠKODA SUPERB iV. Det første system, Trailer Assist, gør det nemt og sikkert at bakke med en anhænger. I displayet vises et diagram af bilen og anhængeren vist oppefra. Føreren kan vælge den retning og vinkel, som anhængeren skal bakkes i.

I den forbindelse skal føreren bruge indstillingsknappen til sidespejlene som joystick og så ellers bare holde øje med trafikken og betjene speeder og bremsepedal. Systemet overtager styringen. Det andet system, Area View, anvender fire kameraer til at give føreren et 360-graders panoramaoverblik over bilen i det centrale display. Det gør det nemmere at parkere eller manøvrere i smalle gader.