Škoda Peaq - Teknologi
Vehicle-to-Load
Med Vehicle-to-Load kan Škoda Peaq ikke kun optage energi – den kan også dele den. Højvoltsbatteriet kan levere strøm til eksterne enheder, hvilket gør din bil til en praktisk mobil energikilde, når du har brug for det. Uanset om du skal have ladet en elcykel, have strøm til campingudstyr eller har behov for strøm til outdoor-livet, så har Peaq fleksibiliteten til at tage strøm med ud på turen.
Škoda Peaq - Teknologi
Køreindstillinger og justerbar undervogn
Som det kendes fra andre Škoda modeller, fås Peaq også med Driving Mode Select. Afhængigt af version omfatter det flere forskellige køreprogrammer. Den baghjulstrukne version med Dynamic Chassis Control tilbyder følgende køreprogrammer: Eco, Comfort, Normal, Sport og Individual. Den firehjulstrukne version byder desuden på et Traction-køreprogram. Føreren kan bruge Driving Mode Select til at styre ikke bare bilens respons på speederen, men også det tilgængelige drejningsmoment, servostyringens respons og airconditionanlæggets effekt.
I kombination med Dynamic Chassis Control (DCC), der fås som ekstraudstyr, påvirker den valgte køreindstilling også undervognsopsætningen. DCC vurderer konstant den aktuelle kørselssituation og reagerer ved at tilpasse støddæmperne til hvert hjul individuelt.
Škoda Peaq - Teknologi
Firehjulstræk
Med sit intelligente firehjulstræk er denne Škoda SUV udstyret til at kunne klare alle slags situationer. Peaq er fremragende til kørsel på uasfalterede veje og på grus. Firehjulstræksystemet omfatter en ekstra elmotor på forakslen, som yder 109 hk og et maksimalt drejningsmoment på 162 Nm til at drive forhjulene.
Škoda Peaq - Teknologi
Genindvinding af energi og opbremsning
Det regenererende bremsesystem arbejder med en proces, hvor bilens kinetiske energi omdannes til elektricitet, som derefter lagres i et højvoltsbatteri. Biler med forbrændingsmotor omdanner kinetisk energi fra friktionen mellem bremsebelægningerne og bremseskiverne til varme, der ikke genindvindes, men blot afgives til omgivelserne. Regenererende opbremsning udnytter derfor energien på en effektiv måde og hjælper med til at øge Peaqs rækkevidde via delvis opladning af batteriet under kørslen.
Škoda Peaq - Teknologi
One-pedal driving
Gør køreturen endnu mere komfortabel med den nye one-pedal driving-funktion. I gearvælgerposition B kan bilen decelerere helt ned til stilstand, hvilket er en fordel ved bykørsel og genindvinder energi mere effektivt. Decelerationsniveauet kan indstilles i infotainmentmenuen eller ved hjælp af skiftekontakterne, og den valgte indstilling huskes til næste køretur.
Škoda Peaq - Teknologi
Varmepumpe
Peaqs varmepumpe kan reducere mængden af strøm, der skal bruges til opvarmning og afkøling af kabinen. Systemet udnytter spildvarme fra drivbatteriet og andre højspændingskomponenter til at opvarme kabinen.
Škoda Peaq - Teknologi
Aerodynamik
Škoda Peaq er konstrueret til at bevæge sig gennem luften med en bemærkelsesværdig lethed med sin luftmodstandsværdi på kun 0,25. Karrosseriets glatte overflader og udkørbare dørhåndtag hjælper med at lede luftstrømmen smidigt langs bilen, mens et aktivt kølespjæld kun åbner, når der er behov for det, for at reducere modstanden. Aerodynamisk optimerede aluminiumsfælge med aeroindsatser og air curtains samt spoilere ved forhjulene hjælper med til at minimere turbulens omkring hjulene. En flad bund, en tagspoiler med integrerede spoilerlister og en hækdiffusor samarbejder for at fintune luftflowet ved bagenden, hvilket forbedrer både effektiviteten og stabiliteten.