Škoda Octavia RS – sikkerhedsassistenter
Front Assist med undvigeassistent
Octavia RS kan fås med Front Assist, som er et sikkerhedssystem, der advarer mod kollisioner. Hvis en kollision er uundgåelig, aktiverer det bremserne for at minimere følgerne. Det foretager desuden en nødopbremsning, hvis en fodgænger eller cyklist bevæger sig ud foran bilen i en farlig situation.
I en kritisk situation, hvor Front Assist griber ind ved at bremse, og føreren indikerer, at vedkommende vil undvige, ved måden rattet bevæges på, foretager undvigeassistenten målrettede indgreb i styretøjet for at hjælpe med at undgå forhindringen.