Škoda Epiq - Teknologi
Strømmen løber begge veje
Med Vehicle-to-Load kan Škoda Epiq ikke kun optage energi – den kan også dele den. Højvoltsbatteriet kan levere strøm til eksterne enheder, hvilket gør din bil til en praktisk mobil energikilde, når du har brug for det. Uanset om du skal have ladet en elcykel, have strøm til campingudstyr eller har behov for strøm til outdoor-livet, så har Epiq fleksibiliteten til at tage strøm med ud på turen.
Škoda Epiq - Teknologi
Køreprogrammer
Som det kendes fra andre Škoda modeller, fås Epiq også med Driving Mode Select. Med denne funktion kan føreren justere speederens respons, det tilgængelige drejningsmoment, tophastigheden, servostyringen og airconditionanlæggets intensitet.
Škoda Epiq - Teknologi
Genindvinding af energi og opbremsning
Det regenererende bremsesystem arbejder med en proces, hvor bilens kinetiske energi omdannes til elektricitet, som derefter lagres i et højvoltsbatteri. Biler med forbrændingsmotor omdanner kinetisk energi fra friktionen mellem bremsebelægningerne og bremseskiverne til varme, der ikke genindvindes, men blot afgives til omgivelserne. Regenererende opbremsning udnytter derfor energien på en effektiv måde og hjælper med til at øge Epiqs rækkevidde via delvis opladning af batteriet under kørslen.
Škoda Epiq - Teknologi
One-pedal driving
Gør køreturen endnu mere komfortabel med den nye one-pedal driving-funktion. I gearvælgerposition B kan bilen decelerere helt ned til stilstand, hvilket er en fordel ved bykørsel og genindvinder energi mere effektivt. Decelerationsniveauet kan indstilles i infotainmentmenuen eller ved hjælp af skiftekontakterne, og den valgte indstilling huskes til næste køretur.
Škoda Epiq - Teknologi
Varmepumpe
Epiqs varmepumpe (ekstraudstyr) resulterer i et markant mindre strømforbrug til opvarmning og afkøling af kabinen. Systemet udnytter spildvarme fra drivbatteriet og andre højspændingskomponenter til at opvarme kabinen.
Škoda Epiq - Teknologi
Designet til at skære sig gennem vinden
For at maksimere effektiviteten og forlænge bilens rækkevidde er Škoda Epiqs design blevet nøje optimeret, hvad angår aerodynamikken, og luftmodstandsværdien er på blot 0,275. Den helt flade undervogn optimerer luftstrømmen under bilen, mens luftføringselementer og aerodynamisk optimerede fælge reducerer turbulensen omkring den forreste stødfanger og hjulkasserne. Aktive kølespjæld åbner kun, når der er behov for det, hvilket minimerer luftmodstanden ved almindelig hverdagskørsel. Yderligere detaljer som fx den optimerede tagspoiler, integrerede spoilerelementer og nøje udformede elementer bag på bilen optimerer luftstrømmen omkring bilen yderligere, hvilket øger effektiviteten og stabiliteten ved højere hastigheder.