Škoda Epiq - Opkobling
Topmoderne infotainmentsystem
Tilrettelæg din køretur på det 13,1” store infotainmentfarvedisplay. Den intuitive touchskærm er designet til at være nem og behagelig at bruge, og med den er alt inden for rækkevidde. Uanset om du skal finde en ny rute eller vælge det perfekte soundtrack, så har det aldrig været nemmere at være opkoblet.
Bluetooth, SmartLink og en USB-C-port er standard som en del af infotainmentudstyret. Tilvalg omfatter to USB-C-porte bagi, phone box, stemmeassistenten Laura og et navigationssystem. Er du klar til at indtage vejene?
Škoda Epiq - Opkobling
Škoda Connect
Škoda Connect samler en række onlinetjenester, der er opdelt i logiske temabaserede pakker. Hvad enten du ønsker at udvide infotainmentsystemets features, gøre det nemmere at overvåge din bils tekniske tilstand eller få fjernadgang til din Škoda.
Škoda Connect omfatter også en række tjenester særligt for Škodas elbiler, som fx forudseende vedligeholdelse, afrejseplanlægning og fjernbetjent opladning.
Škoda Epiq - Opkobling
SmartLink
Med SmartLink kan du forbinde din smartphone med bilens infotainmentsystem via Apple CarPlay eller Android Auto. Afspil musik, naviger, håndter dine sms’er og opkald, eller lyt til din yndlingspodcast.
Škoda Epiq - Opkobling
Digital nøgle
Lås op for dit univers med en mobil digital nøgle. I Škoda Epiq bliver din smartphone til din nøgle, som du bruger, når du skal starte, låse og låse bilen op. Slut med at lede efter bilnøglen i dine lommer. Slut med, om du nu huskede at få låst. Nu er det bare indstigning, færdig, kør. Det er en smart og intuitiv teknologi, der er skabt til dagligdagen og giver dig én ting mindre at holde styr på.
Škoda Epiq - Opkobling
Phone Box
Bilens phone box er et praktisk opbevaringsrum til din smartphone, hvor den ligger sikkert, og der er orden i kabinen. Den oplader også din telefon trådløst, så du kan lade batteriet helt op på turen – uden kabler. Du skal blot lægge din enhed i opbevaringsrummet – så er der én ting mindre at bekymre sig om.
Škoda Epiq - Opkobling
Naturlig stemmebetjening
Med den stemmestyrede assistent Laura vil din bil lytte til alt, hvad du siger til den. Bryske kommandoer hører fortiden til. Nu kan du betjene bilen via Laura, som er en assistent, der forstår normal tale. Laura hjælper dig med at betjene navigationen, medier, infotainment, klimaanlæg og sms-beskeder, så du kan koncentrere dig fuldt ud om kørslen. Derudover kan Laura gøre brug af tjenesterne onlinestemmebetjening og ChatGPT.
Škoda Epiq - Opkobling
Hjælpen er ikke knap
Med den røde SOS-knap ringes der omgående efter hjælp, hvis du er involveret i eller vidne til en alvorlig ulykke på vejen. Med Info-knappen kan du få flere oplysninger fra Škoda Infoline. Med knappen til højre ringes der til dit servicecenter, hvis din bil havarerer.