En helt særlig Elroq-udlevering
10.000 danskere kører nu i en Škoda Elroq
2025 har været et år, der vil blive husket hos Škoda Danmark. Den nye fuldelektriske SUV, Škoda Elroq, blev tidligere på året leveret til de første danske kunder. Nu – kun få måneder senere – har Elroq rundet 10.000 leveringer. Det er en milepæl, der viser, hvor stor interessen er for den nye model. Og ikke nok med det: Elroq er til dato Danmarks mest solgte bil i 2025, målt på nyregistreringer.
"Elroq er blevet taget utrolig godt imod – både i Danmark og internationalt. At nå 10.000 leveringer herhjemme på under et år er en milepæl, der viser, at modellen opfylder kundernes behov. Elroq forener Škodas velkendte kvalitet med innovation og brugervenlighed, og det er tydeligt, at det appellerer til danske bilister," siger Martin Thorsen, direktør for Škoda Danmark.
En særlig dag for Søren og Gita
Hos Škoda-forhandleren i Roskilde blev milepælen fejret med en udlevering, der var lidt ud over det sædvanlige. Søren og Gitta var i centrum for fejringen, som markerede, at der nu er leveret 10.000 Elroq til danske kunder. Overraskelsen gjorde dagen ekstra mindeværdig for parret – og vi har fanget øjeblikket på video.
En succes – også globalt
Elroq har ikke kun gjort indtryk i Danmark. På verdensplan er der siden årets begyndelse produceret 100.000 Elroq-modeller, og modellen er samtidig den næstmest solgte elbil i EU i de første tre kvartaler af 2025. Derudover er Elroq i finalefeltet til Årets Bil i Europa og er blevet kåret til Årets Bil i Tyskland 2026.
Design, der gør indtryk
Elroq har modtaget den prestigefyldte Red Dot Design Award for sit design. Som den første Škoda-model med det nye “Modern Solid” designkoncept kombinerer Elroq klare linjer, robuste proportioner og funktionelle detaljer med et rummeligt interiør og et 13-tommers infotainmentdisplay. Red Dot-juryen fremhævede bilens styrker med ordene: “Med sin robuste fremtoning og gennemtænkte detaljer formår Škoda Elroq at udstråle funktionalitet og praktisk anvendelighed i hverdagen.”
Vil du opleve Elroq?
Besøg din lokale Škoda-forhandler og prøv den fuldelektriske SUV, der har taget Danmark med storm.