Få din ŠKODA ENYAQ iV med anhængertræk

January 25, 2021

Det er stadig de færreste elbiler, der kan fås med anhængertræk, men det kan ŠKODA ENYAQ iV, som må trække op til 1.400 kg.

ŠKODA-ejere elsker anhængertræk. Mange ŠKODA bliver solgt med et fabriksmonteret anhængertræk, og endnu flere får eftermonteret et anhængertræk fra ŠKODA Originalt Tilbehør hos en autoriseret ŠKODA-servicepartner. Alene er den grund, er der mange, som har glædet sig til ENYAQ iV. Den er nemlig den første elbil fra ŠKODA, der kan fås med anhængertræk.

Både ENYAQ iV 60 og ENYAQ iV 80 er godkendt til at trække 1.000 kg anhænger med bremser ved en hældning på op til 12 % og kan vejes op til at må trække 1.200 kg ved en hældning på op til 8 %. I andet halvår af 2021 kommer modellerne ENYAQ iV 80x og ENYAQ RS med elmotor både for og bag og dermed firehjulstræk. De er godkendt til at trække 1.200 kg anhænger med bremser ved en hældning på op til 12 % og kan vejes op til at må trække 1.400 kg ved en hældning på op til 8 %.

ENYAQ iV som campingtrækker

Den erfarne campist vil hurtigt spotte, at ENYAQ iV ikke er førstevalget som ‘campingtrækker’. Dels vejer de mest solgte campingvogne i dag mere, end hvad ENYAQ iV må trække, dels bliver rækkevidden på en opladning reduceret pga. af både vægt og luftmodstand fra campingvognen. Selvfølgelig kan du oplade undervejs på vej til campingpladsen på en af Clevers mange offentlige hurtig- eller lynladestationer, hvor sidstnævnte tilmed er bygget, så man parkerer parallelt med ladestanderne og dermed kan oplade en elbil med campingvognen eller en anden anhænger på. Men er du på udkig efter en rendyrket campingtrækker – eller skal trække en båd- eller hestetrailer – er du bedre tjent med en SUPERB, KAROQ eller KODIAQ. Især hvis du og din familie vil køre lange stræk til campingpladser i udlandet.

Cykelholder og trailer

Til gengæld er der mange andre (brugs)situationer, hvor du har masser af glæde af et anhængertræk på din ENYAQ iV. Som SUV er ENYAQ iV skabt til en aktiv livsstil, og du kan have en lige så stor cykelholder bag på ENYAQ iV som på alle andre ŠKODA med anhængertræk. Det er også en fornøjelse at trille lydløst til genbrugspladsen med en trailer fuld af haveaffald, ligesom ENYAQ iV glædeligt trækker lånetraileren med byggemarkedskøb eller gør-det-selv-flytning.

Anhængertræk er ekstraudstyr til ENYAQ iV, og det kan fås som enten fabriksmonteret anhængertræk med elektrisk frigørelse eller som forberedelse til anhængertræk, så en ŠKODA-servicepartner kan montere et anhængertræk fra ŠKODA Originalt Tilbehør. Med begge tilvalg følger Trailer Stability Assist (TSA), som hjælper med at holde bilen og traileren stabil. Men vil du have den smarte funktion, hvor bilens skiltegenkendelse (ekstraudstyr) også viser skilte om kørsel med trailer, skal du vælge det fabriksmonterede anhængertræk.

Seneste nyheder