KØRSEL MED TRAILER KAN VÆRE UDFORDRENDE

Superb, Octavia, Yeti og KODIAQ fås med Trailer Stability Assistant, som kan få en slingrende trailer eller campingvogn på rette vej igen. Det er bare én af fordelene ved et originalt ŠKODA-anhængertræk monteret på fabrikken eller hos en autoriseret ŠKODA-servicepartner.

Synes du, at du ser mange trailere, bådtrailere og campingvogne på vejene for tiden? Det er ikke så underligt. Ifølge bilstatistik.dk har godt halvdelen af alle danske biler – og 63 % af alle ŠKODA – et anhængertræk, og sommerhalvåret er højsæson for at bruge det. Anhængertrækket, ‘jydekrogen’, ‘krogen’ – kært barn har mange navne – giver da også både frihed og fleksibilitet. Selvom du ikke ejer en trailer, er det herligt at kunne hægte en lånetrailer på din ŠKODA, når du har købt en sofa i IKEA eller et stort læs brædder i Silvan, så selv bagagerummet i din ŠKODA må give op. Det synes den næste køber af din ŠKODA i øvrigt også – anhængertræk er populære, når der skal handles brugt bil.

Når du køber din ŠKODA med et fabriksmonteret anhængertræk eller får eftermonteret et originalt ŠKODA-anhængertræk hos en autoriseret ŠKODA-servicepartner, er det 13-polet og kan dermed levere ladestrøm til din campingvogn eller spillet på din bådtrailer.

Men nok så vigtigt er det forbundet til bilens computer. Det giver muligheder ud over, at din trailer har kørelys, bremselys og blinklys. For eksempel ved baksensoren, at der sidder et anhængertræk, så den ikke konstant tror, at du er ved at bakke ind i noget. Og i Superb, Octavia, Yeti og KODIAQ kan du få en Trailer Stability Assistant (TSA), som griber ind, hvis traileren eller campingvognen begynder at slingre ved høj hastighed eller kraftig sidevind.

Hvis du har oplevet en anhænger i slinger, vil du vide, hvor ubehageligt det er, og ultimativt kan det ende med en ulykke, hvis ikke den kommer hurtigt under kontrol. Den kontrol hjælper TSA med. TSA er en del af bilens ESC-antiudskridningssystem, som starter med at bremse et eller flere af bilens hjul for at skabe kontrabevægelser, der stabiliserer anhængeren. Hvis det ikke er tilstrækkeligt, bremser systemet alle fire hjul på bilen, så farten bliver taget af vogntoget, og traileren kommer på rette vej igen. Alt sker på et splitsekund, så du atter kan føle dig tryg bag rattet i din ŠKODA.

Som nævnt fås Superb, Octavia, Yeti og KODIAQ med TSA, uanset om anhængertrækket bliver monteret på fabrikken eller eftermonteret hos en autoriseret ŠKODA-servicepartner. Men derudover er Superb som standard forberedt fra fabrikken til at få eftermonteret et anhængertræk – både et fastmonteret og det smarte sammenfoldelige anhængertræk, som folder sig ud med et træk i et håndtag i bagagerummet. Fabriksforberedelsen sparer komponenter og tid, når ŠKODA-servicepartneren eftermonterer anhængertrækket, ligesom batteriet har højere Ah-kapacitet, og generatoren er stærkere, så den kan trække det større strømforbrug.