ŠKODA familiebil

Leder du efter den perfekte familiebil? Her får du overblikket over de mange typer af bilklasser, der findes, så du kan træffe det bedste valg til din families behov.

Hvilken familiebil er bedst?

En familiebil skal lette hverdagens gøremål og skabe en behagelig køreoplevelse for både fører og passagerer – store som små. Stationcar har i mange år været danskernes foretrukne familiebil på grund af bilens rummelige kabine og store bagagerum. De seneste år er SUV også blevet mere og mere populær, da den med sine kraftfulde køreegenskaber appellerer til en aktiv livsstil. Udover disse biltyper er hatchback og minibiler også gode familiebiler – særligt er modellerne med et lidt større bagagerum gode til den første familieforøgelse eller som bil nummer to til husstanden. Prøv fx følgende modeller hos ŠKODA: OCTAVIA, SUPERB, KAROQ, KODIAQ.

Hvad kendetegner en god familiebil?

En god familiebil skal først og fremmest have plads til alle, så her er det en fordel som det første at kigge på, om I har behov for en bil med fx 5 eller 7 sæder. Herefter er det vigtigt at overveje, hvor stort et bagagerum, I ønsker – skal I kunne transportere en barnevogn, cykler eller skiudstyr?

Det er også vigtigt at se på jeres kørselsbehov. Bor I i storbyen, kan I gå efter en kompakt model, som er nem at manøvrere og parkere. Hvis I elsker at tage på bilferier i Europa, er det en god idé at være opmærksom på særlige komfortfeatures og bilens anhængertræk – hvis I skal have campingvogn bagpå. Det kan også være, at I er på jagt efter en bil, hvor infotainment spiller en vigtig rolle for køreglæden.

Hvad skal du overveje, når du køber en familiebil?

Hvor mange personer skal der være på bagsæderne

Hvad skal bagagerummet kunne indeholde

Skal bilen kunne køre offroad

Skal der tilbagelægges mange timer på kør-selv-ferie

Hos ŠKODA er vi specialiseret i at rådgive dig om, hvilken bil der bedst kan matche dine behov og din økonomi. Kontakt en af vores forhandlere og få vejledning til at vælge den helt rigtige familiebil.