Fantomtest

Deltag i vores Fantomtest

Tilmeld dig Fantomtesten allerede i dag og få muligheden for at blive en af de udvalgte til Fantomtesten og få et værdibevis til brug hos din ŠKODA-servicepartner. Længere nede på siden kan du se, hvilke krav der er til din bil for at kunne deltage.

ŠKODA arbejder vedvarende og målrettet på at yde den bedste kundeservice og levere optimal kvalitet, hver gang du er i kontakt med ŠKODA. Et vigtigt led i disse bestræbelser er de såkaldte Fantomtests.

Hvad er en Fantomtest?

En Fantomtest er en test, hvor ŠKODA Servicepartneren og dennes medarbejdere testes i flere forskellige processer. Blandt andet indbygges der et antal fejl på den pågældende bil, som teknikerne så gerne skulle finde frem til. Ligeledes kontrolleres det, om Servicerådgiveren håndterer din henvendelse efter de regelsæt, som er udstukket af ŠKODA Auto a.s.

Hvordan foregår en Fantomtest?

Ved en fantomtest bliver både den tekniske og den servicemæssige side behørigt undersøgt og analyseret hos ŠKODAs autoriserede Servicepartnere. Hvis du bliver udvalgt til at deltage i testen, vil du blive kontaktet af Teknologisk Institut, som - efter aftale med dig .- indbygger et antal fejl på din bil. Efter endt serviceeftersyn vil det naturligvis blive grundigt checket, at alle de indbyggede fejl er blevet korrekt udbedret efter ŠKODAs detaljerede forskrifter.

Er du en af de heldige, der bliver udtrukket til en fantomtest, giver vi dig som tak for hjælpen et værdibevis på kr. 2.500* som du kan bruge til hvad som helst hos din autoriserede ŠKODA-Servicepartner. Du kan eventuelt vælge at lade den indgå i betalingen af serviceeftersynet.

Hvilke biler har vi behov for?

For at kunne udføre en Fantomtest skal vi bruge en række ŠKODA-modeller, der opfylder følgende kriterier:

  • Alder: 2 til 8 år
  • Kørt 30.000 km eller mere
  • Bilen har overholdt det seneste serviceeftersyn på et autoriseret ŠKODA værksted
  • Din bil må ikke være en Erhvervs/Leasing bil

Har dette vakt din interesse?

Så skal du blot udfylde skemaet nedenfor. Vi vil så efterfølgende udvælge en række egnede biler. Såfremt du måtte være en af de heldige udvalgte, vil du blive kontaktet direkte.

* Kan ikke ombyttes til kontanter

Forventet ca. dato for næste serviceeftersyn