ŠKODA KAMIQ

ŠKODA KAMIQ

ŠKODA KAMIQ

1. 2. 2019

ŠKODA

ŠKODA giver et første glimt af den nye ŠKODA KAMIQ med to eksklusive designskitser. Med sit kraftfulde og robuste look viderefører den urbane SUV den tjekkiske bilproducents designsprog og tilføjer nogle nye højdepunkter inklusive delte forlygter med dagskørelys øverst – en nyhed hos ŠKODA.

Design

På bilens front kendetegnes den urbane SUV ŠKODA KAMIQ af et kraftfuldt og selvsikkert look, som defineres af en bred, lodret kølergrill med dobbelte lameller, hvilket er typisk for ŠKODAs SUV-design, og de tydelige skulpturelle linjer fra motorhjelmen derover forenes med kølergrillen. Den iøjnefaldende tornadolinje forlænger bilen rent visuelt og harmonerer perfekt med den dynamiske taglinje. Den robuste sølvfarvede frontspoiler fremhæver bilens offroad-look. Et højdepunkt på bilens front er de nye todelte LED-forlygter – for første gang hos ŠKODA – med dagskørelysstriber placeret over de primære forlygter. Desuden er KAMIQ den første ŠKODA med dynamisk blinklys foran og bagpå. Forlygteglassene med krystaleffekt og LED-enheder forstærker bilens appeal i premiumklassen.

Den høje, muskuløse motorhjelm er et vigtigt element set fra siden. Den ekstra frihøjde, store hjul og en diffusor cementerer ŠKODA KAMIQs kraftfulde udstråling. Afbalancerede proportioner, klare overflader og et moderne og tidløst design maksimerer modellens dynamiske og sportslige look. Den iøjnefaldende og klart definerede bagende er en nyfortolkning af ŠKODAs klassiske C-formede baglygtedesign med krystalliske former som på bilens front. Som den første SUV i Europa fra ŠKODA bærer ŠKODA KAMIQ ŠKODA navnet midt på bagklappen i stedet for det velkendte ŠKODA logo.

NAVN

ŠKODAs nye SUV bærer navnet ŠKODA KAMIQ. Crossoveren er den tredje SUV til det europæiske marked, og den markerer det næste skridt i den tjekkiske bilproducents SUV-offensiv. Ordet KAMIQ kommer fra inuit-folkets sprog, som tales i det nordlige Canada og Grønland. Ordet beskriver noget, som passer perfekt som et ekstra lag hud i enhver situation. Det er grund nok til at give den nye crossover til det europæiske marked det samme navn, som SUV'en allerede har fået i Kina.

ŠKODA KAMIQ er en urban crossover-model, som er en perfekt følgesvend i hverdagen i en moderne by og til mange andre formål. Navnet ŠKODA KAMIQ er allerede navnet på en model i Kina, og det passer derfor perfekt til den nye crossover-model. Samtidig falder navnet inden for den terminologi, som forbinder alle modellerne i SUV-modelprogrammet – navnene på alle nuværende ŠKODA SUV’er starter med K og slutter med Q.


Med den nye ŠKODA KAMIQ tager den tjekkiske bilproducent det næste skridt i sin SUV-offensiv og udvider sin modelrække med en kompakt og livsstilsorienteret indstigningsmodel til det europæiske marked. ŠKODA KAMIQ kombinerer adrætheden og køreegenskaberne fra en kompakt bil med de traditionelle fordele ved en SUV – en højere siddeposition, bedre udsyn, nemmere ind- og udstigning og større frihøjde. På baggrund af den modulopbyggede, tværgående platform byder ŠKODA modellen på nye assistentsystemer, og den overbeviser med mange af de ”Simply Clever”-løsninger, der har gjort mærket så populært, og masser af plads.


Verdenspræmieren på den nye ŠKODA KAMIQ finder sted d. 5 - 17 Marts 2019 ved Geneva Motor Show

Seneste nyheder

Alle nyheder