ŠKODA - Simply Clever

Tilbage til hovedsiden

Alle de detaljer, som du leder efter

ŠKODA SUPERB COMBI – SPECIFIKATIONER

BILENS MÅL

SIKKERHED

HASTIGHEDSBEGRÆNSER

Som navnet antyder, begrænser denne funktion bilens maksimale hastighed. Førerne kan indstille en tophastighed på mellem 30 og 210 km/t. og holde øjnene på vejen. I modsætning til fartpiloten, som holder en indstillet hastighed, giver hastighedsbegrænseren føreren mulighed for at køre med forskellige hastigheder, så længe den forudbestemte hastighed ikke overskrides. Af sikkerhedsmæssige årsager afbrydes funktionen midlertidigt, når speederen trædes helt i bund (kickdown).

HASTIGHEDSBEGRÆNSER
Andre sikkerhedsfunktioner

Den nye ŠKODA Superb Combi handler om sikkerhed uden kompromiser. Udover de sikkerhedssystemer, som er anført ovenfor, fås følgende funktioner enten som standardudstyr eller ekstraudstyr i Superb Combi:

ABS forhindrer, at hjulene blokerer under en katastrofeopbremsning eller ved opbremsning på glatte vejbelægninger.

Bremseassistenten øger og fastholder bremsetrykket, hvis du laver en katastrofeopbremsning. Det gør, at du får en kortere bremselængde.

MSR modvirker, at forhjulene mister vejgrebet, hvis du gearer ned og derved motorbremser på en glat overflade.

ASR sørger for, at forhjulene ikke går i spin, men overfører al kraften til underlaget, selvom du sætter i gang på en glat overflade.

EDS hjælper under acceleration eller ved kørsel op ad en bakke, hvis et af hjulene har dårligt vejgreb.

XDS+ sikrer, at bilen har neutrale køreegenskaber ved hurtig kørsel gennem sving. Styreelektronikken simulerer i bund og grund et automatisk spærrende differentiale for at forbedre vejgrebet og køredynamikken i sving. Resultatet er, at bilen kører langt mere sikkert og naturligt gennem sving.

Elektronisk dæktryksovervågning holder hele tiden føreren informeret om dæktrykket.

Hill-Hold Control hjælper med at sætte i gang på en sikker måde op ad bakke. Systemet aktiveres automatisk på hældninger på 5 procent eller mere og sikrer nem og sikker igangsætning op ad bakke uden at skulle bruge håndbremsen. Systemet forhindrer, at bilen ruller baglæns eller går i stå.

Blinkende bremselys advarer bagfrakommende bilister om, at du foretager en hård opbremsning. Det er for eksempel en god sikkerhedsforanstaltning, hvis der pludselig er kø på motorvejen.

KØRSEL OG STYRING

Firehjulstræk

ŠKODA Superb Combi fås med den nyeste udgave af den innovative elektronisk regulerede BorgWarner-multipladekobling. 2.0 TSI/280 hk har det topmoderne firehjulstræk, som sikrer optimal køredynamik, den bedst mulige aktive sikkerhed og et lavt brændstofforbrug.

Fordelingen af trækkraften til alle fire hjul er automatisk og afhænger af kørselsforholdene. Styreenheden beregner den ideelle trækkraft til bagakslen. Justeringer foregår via et variabelt tryk på koblingspladerne.

Progressivt styretøj

Det progressive styretøj giver tredje generation af ŠKODA Superb endnu bedre køreegenskaber, og gør den endnu mere adræt i sving, fordi det ændrer udvekslingen afhængigt af ratdrejningen. Det progressive styretøj fås kun i kombination med sportsundervogn.

GRØNNE TEKNOLOGIER

Aktiv cylinderstyring (ACT)

ACT-systemet frakobler midlertidigt cylinder 2 og 3. Når to af cylindrene er frakoblet, er motoren mere brændstoføkonomisk. Afhængigt af kørestilen kan ACT reducere brændstofforbruget med over 0,5 l/100 km. ACT aktiveres ved motoromdrejningstal mellem 1.400-4.000 omdr./min. ved et drejningsmoment på mellem 25-100 Nm og ved hastigheder på op til 130 km/t.

Start-Stop system

Ideen med start-stop-systemet er at stoppe motoren, hver gang der ikke er brug for, at den kører. Det er en særligt praktisk funktion ved bykørsel, da det reducerer brændstofforbruget markant. Start-stop-systemet aktiveres automatisk, når motoren er blevet startet og kan til enhver tid deaktiveres manuelt.

Start-Stop system
Genindvinding af bremseenergi

Hvad sker der, når energi genindvindes? Kinetisk energi omdannes til anvendelig elektrisk energi, som lagres i batteriet eller bruges i bilens elektriske systemer. Når motorbremsen anvendes, forsyner generatoren apparater med strøm og genoplader batteriet. Det sparer brændstof, som ellers ville være blevet brugt til disse opgaver.

Genindvinding af bremseenergi
Eco-indstilling (Driving Mode Select)

En af indstillingerne i Driving Mode Select-systemet er Eco – en indstilling til miljøbevidste førere, som prioriterer en økonomisk kørestil. En af funktionerne i Eco-indstillingen er friløbsfunktionen i biler med DSG-automatgearkasse. Friløbsfunktionen anvendes, når du kører uden at træde på speederen.

Eco-indstilling (Driving Mode Select)
Active Air Blades

Active Air Blades reducerer luftmodstanden og reducerer således den nye Superbs brændstofforbrug og emissioner. Hvis motoren eller klimaanlægget ikke arbejder for fuld kraft, lukker ventilerne, og luften føres omkring bilen, så luftmodstanden reduceres. Active Air Blades bidrager også til en hurtigere opvarmning af motoren fra koldstart.

Gearskifteanbefaling

Valget af det rette gear kan spare brændstof og øge kørekomforten. Lavere omdrejningstal i motoren giver et lavere brændstofforbrug og en mere støjsvag motorgang. Symbolet i øverste højre hjørne af displayet bekræfter enten, at det aktuelle gear er korrekt, eller anbefaler at skifte et gear op eller ned.

Gearskifteanbefaling