ŠKODA - Simply Clever

Tilbage til hovedsiden

Alle de detaljer, som du leder efter

OCTAVIA – TEKNISKE DATA

Bilens mål

Sikkerhed

Andre sikkerhedsfunktioner

ŠKODA går aldrig på kompromis med sikkerheden. Ligesom resten af ŠKODA-familien har Octavia opnået de maksimale 5 stjerner hos Euro NCAP (2013). Udover de sikkerhedsløsninger, som du allerede har læst om, fås Octavia også med en lang række andre systemer, hvoraf de fleste er standardudstyr.

EDS hjælper under acceleration eller ved kørsel op ad en bakke, hvis et af hjulene har dårligt vejgreb.

XDS+ sikrer, at bilen har neutrale køreegenskaber ved hurtig kørsel gennem sving. Styreelektronikken simulerer i bund og grund et automatisk spærredifferentiale for at forbedre vejgrebet og køredynamikken . Resultatet er, at bilen kører langt mere sikkert og naturligt gennem sving.

ABS forhindrer, at hjulene blokerer under en katastrofeopbremsning eller ved opbremsning på glatte vejbelægninger.

MSR modvirker, at forhjulene mister vejgrebet, hvis du gearer ned og derved motorbremser på en glat overflade.

ASR sørger for, at forhjulene ikke går i spin, men overfører al kraften til underlaget, selvom du sætter i gang på en glat overflade.

› Den elektroniske dæktryksovervågning holder hele tiden føreren informeret om dæktrykket.

Hill-Hold Control sørger for, at din Octavia ikke triller baglæns, når du skal sætte i gang på en bakke med en stigning på 5 procent eller mere. Det er for eksempel rart, hvis du holder på en færgerampe.

Blinkende bremselys advarer bagfrakommende bilister om, at du foretager en hård opbremsning. Det er for eksempel en god sikkerhedsforanstaltning, hvis der pludselig er kø på motorvejen.

Grønne teknologier

Start-stop-system

Ideen med start-stop-systemet er at stoppe motoren, hver gang der ikke er brug for, at den kører. Det er særligt praktisk funktion ved bykørsel, da det reducerer brændstofforbruget markant. Start-stop-systemet aktiveres automatisk, når motoren er blevet startet og kan til enhver tid deaktiveres manuelt.

Start-stop-system
Genindvinding af bremseenergi

Hvad sker der, når energi genindvindes? Kinetisk energi omdannes til anvendelig elektrisk energi, som lagres i batteriet eller bruges i bilens elektriske systemer. Når motorbremsen anvendes, forsyner generatoren apparater med strøm og genoplader batteriet. Det sparer brændstof, som ellers ville være blevet brugt til disse opgaver.

Genindvinding af bremseenergi
Eco-indstilling (Driving Mode Select)

En af indstillingerne i Driving Mode Selection-systemet er Eco – en indstilling til miljøbevidste førere, som prioriterer en økonomisk kørestil. En af funktionerne i Eco-indstillingen er friløbsfunktionen i biler med automatisk DSG-automatgearkasse. Friløbsfunktionen anvendes, når du kører uden at træde på speederen.

Gearskifteanbefaling

Valget af det rette gear kan spare brændstof og øge kørekomforten. Lavere omdrejningstal i motoren giver et lavere brændstofforbrug og en mere støjsvag motorgang. Symbolet i øverste højre hjørne af displayet bekræfter enten, at det aktuelle gear er korrekt, eller anbefaler at skifte et gear op eller ned.