Et unikt, skarpt og tidsløst design
Octavias nye front er selvsikker og markant med de skarpe linjer og det nye ŠKODA-logo. Ser du på den nye Octavia fra siden, vil du bemærke, at den er blevet langt mere dynamisk i udtrykket samtidig med at den skarpe tornadolinje langs bilen skaber en optisk forlængelse og en sportslig silhuet. En ny speciel designdetalje er den opadgående vindueslinje ved bagdørene, den såkaldte "finne"- en lille, men effektiv detalje, som giver den nye Octavia et kraftfuldt udtryk.
Octavia har også fået et helt nyt design på bagklappen, som er præcist, elegant og harmonisk. Alt er på det rette sted, godt positioneret og rent i udtrykket. ŠKODAs velkendte baglygter i C-form er blevet mere kantede og fremhæver dermed det moderne design endnu tydligere.
Indvendigt er designet tilsvarende rent, elegant og tidsløst, men med et twist af moderne teknologi og komfort. Samtidig har den nye Octavia masser af plads til dig og din familie, og er den mest rummelige i klassen.