Komfort
Frihøjde på 18 cm (15,5 på GreenLine), korte udhæng for og bag, mulighed for 4x4* og off-roadfunktion* – Yeti er skabt til terrænkørsel. Men lige så hårdfør den er i terrænet, lige så dynamisk er den på almindelig vej. Ikke alene er Yeti kompakt og på størrelse med en personbil – den kører også som en personbil. Det oplever du i særdeleshed på snoede landeveje, hvor McPherson-forhjulsophæng og multilink-bagakslen gør den overraskende adræt. Samtidig er den særdeles retningsstabil, når det går ligeud. Selv ved maksimale motorvejshastigheder ligger Yeti klippefast på vejen.
Når du sidder bag rattet – højt placeret og med godt udsyn over trafikken – vil du også glæde dig over alt det komfortudstyr, som er standard i Yeti. I Active får du bl.a. aircondition, el-ruder foran, el-justerbare sidespejle med varme, original Blues radio med RDS, cd-afspiller og AUX-stik til mp3-afspiller og midterarmlæn mellem forsæderne med opbevaringsrum. Alt sammen ting, der gør mange timer bag rattet til en fornøjelse i Yeti.