Komfort

Nøgleordet for Roomster er brugbarhed. Du får fremragende plads til både personer og bagage. Derudover har Roomster mange praktiske aflægningsrum, som hjælper dig med at udnytte bagagepladsen optimalt og holde orden i bilen. Du kan tilmed lægge mad og drikkevarer på køl i handskerummet, hvis bilen er udstyret med Climatronic*.

Når du sidder bag rattet, som også kan fås som multifunktionsrat*, med styring af f.eks. radio, har du alt inden for rækkevidde på instrumentpanelet. Ikke mindst Swing-radioen med cd-afspiller. Du vil sikkert også bemærke gearskifte-indikatoren (ikke på 1.2 70 hk), som viser, hvornår det er optimalt at skifte gear. Det hele er krydret med elegante kromdetaljer ved bl.a. gearknoppen, ventilationskanalerne og håndbremsegrebet.

VarioFlex-bagsædesystem
Roomster har det unikke VarioFlex-bagsædesystem, hvor du kan tilpasse kabinen til det aktuelle transportbehov. Systemet består af 3 individuelt indstillelige sæder, som kan forskydes i længderetningen. Og tager du det midterste bagsæde ud, kan de to andre sæder forskydes ind mod midten for at give ekstra skulder- og albueplads. Fjerner du alle bagsæderne, får du et stort, plant bagagerum på hele 1.810 liter. VarioFlex-bagsædesystemet er nemt og hurtigt at betjene – og kræver ikke værktøj.

 

MaxiDOT

Bag rattet kan du også møde et MaxiDOT-informationsdisplay*, som viser en lang række funktioner, bl.a. det gennemsnitlige brændstofforbrug, antal km tilbage på tanken og udetemperaturen.

 

* Ekstraudstyr

Bagagerum

Roomster tjener også sit navn til ære omme i bagagerummet, som rummer 480-560 liter, afhængig af bagsædeindstillingen, og hele 1.810 liter, hvis du tager bagsæderne ud.

Bagsædet

Komforten på bagsædet er også sikret med det praktiske klapbord** med indbygget kopholder, der kommer frem, når midtersædets ryglæn vippes ned. 

 

** Ikke standard i GreenLine 

EPiTrace logger