Komfort
Hvad er komfort for dig? Er det gode køreegenskaber? Masser af plads til passagerer og bagage? Eller en udstyrsliste så lang som en smørrebrødsseddel. Du får det hele i Octavia Combi.
Den er retningsstabil på de lange motorvejsstræk til familiebesøget i den anden ende af Danmark, mens multilink-bagakslens dynamiske køreegenskaber kommer til sin ret i landevejens sving. Begge dele giver køreglæde til hverdagen.
Når der skal køres langt med hele familien, er det rart med masser af rum. Albuerum, aflæggerum og bagagerum. Sidstnævnte er hele 605 liter i ŠKODA Octavia Combi. Og lægger du bagsædet ned, har du pludselig hele 1.665 liter at gøre godt med.
Komfortudstyret stiger helt naturligt med udstyrsniveauet. Men allerede på Active- udstyrsniveauet vanker der bl.a. el-indstillelige og el-opvarmede sidespejle, fjernbetjent centrallås, el-ruder foran, aircondition og bagagerumsgardin. Og vil du forkæle dig selv endnu mere, er der også masser af muligheder for ekstraudstyr, f.eks. Bolero musiksystemet med 6,5’’ touch-farveskærm og integreret 6-vekslet cd-afspiller.