Fabia Combi er den lille families stationcar
Rummelig, praktisk og økonomisk. Det er nøgleordene for ŠKODA Fabia Combi. Selvom Fabia Combi er en kompakt stationcar, der er nem at parkere i byen, får du plads til både barnevogn og bagage. Bagagerummet sluger nemlig hele 505 liter bagage, og det gør Fabia Combi til den mest rummelige bil i sin klasse.
Den nyeste motorteknologi
Under motorhjelmen finder du den nyeste teknologi inden for benzin- og dieselmotorer, der tager hensyn til miljøet. Du kan f.eks. vælge en 1.2 TSI med direkte benzinindsprøjtning og turbo. Den yder 63 kW/86 hk eller 77 kW/105 hk og kører henholdsvis 19,2 km/l og 18,9 km/l.
Turbodieselmotorerne har Common Rail-teknologi, som giver mindre støj og optimal brændstoføkonomi. Vælg f.eks. Fabia Combi med 66 kW/90 hk. Den kører hele 23,8 km/l. Alle dieselmotorerne har selvfølgelig dieselpartikelfilter.