Team Rynkeby

ŠKODA var igen i 2011 sponsor for Team Rynkeby, der er et velgørenhedscykelløb med formålet at indsamle midler til Børnecancerfonden. Mange kendisser og mere ukendte cykelinteresserede har accepteret den kæmpe udfordring at cykle hele vejen fra Danmark til Paris med det ene formål at hjælpe Børnecancerfonden. For at samle endnu flere penge ind til det gode formål iværksatte Team Rynkeby en stor konkurrence i samarbejde med ŠKODA og SMC-Biler, hvor man kunne vinde en ŠKODA Fabia som 1. præmie.

1. præmien i Team Rynkebys store sommerkonkurrence var en ŠKODA Fabia til en værdi af 147.680 kr. Bilen blev doneret af Škoda i Danmark og SMC-Biler for at bakke op om det stærke initiativ. Alle de aktive Team Rynkeby deltagere solgte i alt 5.000 lodder i form af en nøglesnor med et kort, der indeholdt et nummer. Der blev udtrukket 3 finalister, der blev inviteret til Team Rynkebys hjemby Ringe, hvor det endeligt blev afgjort, hvem der blev den heldige vinde af en ŠKODA Fabia. Alle lodder kostede 100 kr., og der blev således indsamlet kr. 500.000 gennem denne aktivitet.

ŠKODA Fabia er ŠKODAs velkendte familiebil, der især er kendetegnet ved at være klassens mest rummelige og mest veludstyrede. Endvidere er Fabia anerkendt for at toppe ranglisterne, når fokus er på restværdi og driftsøkonomi.

EPiTrace logger