Miljø

Skrotning og genanvendelse
En stor del af de gamle bildele tages tilbage af ŠKODA, som restaurerer delene industrielt. De restaurerede dele sælges over hele verden med fuld garanti fra producenten under betegnelsen ŠKODA Original Ombytningsdele. ŠKODA omsmelter og genbruger også gamle katalysatorer for på den måde at udvinde værdifulde metaller som platin og rhodium til fremstilling af nye katalysatorer.

Skandinavisk Motor Co. A/S, der repræsenterer ŠKODA i Danmark, har lavet en samlet aftale med firmaet Stena Jern og Metal om genanvendelse af udrangerede køretøjer. Stena modtager og behandler jern- og metalskrot med henblik på oparbejdning til nye produkter.

Stena tilsikrer, at minimum 80% af køretøjets oprindelige vægt genanvendes eller nyttiggøres på bedst mulige måde. Som eksempler på hvordan, vi oparbejder de forskellige materialer, kan nævnes: Stena oparbejder gammel bremsevæske, spildolie, sprinklervæske, kølervæske til nye fuldt funktionsdygtige væsker til brug for biler.

Du kan læse mere om emnerne genbrug og miljøbeskyttelse i forbindelse med genanvendelse af en ŠKODA her, www.skoda-auto.com eller stenarecycling.dk

Miljøbeskyttelse
Miljøbeskyttelse er et nøglebegreb for udvikling og produktion hos ŠKODA Auto.

Det har været ŠKODA Autos langsigtede mål at minimere virkningerne af selskabets aktiviteter på miljøet og dermed bidrage til at bevare balancen mellem økonomiske, økologiske og sociale forhold, hvilket er en nødvendig forudsætning for en bæredygtig udvikling.

ŠKODA Auto har opfyldt alle lovkrav om miljøbeskyttelse, også efter udviklingen i 2002, der medførte krav om at harmonisere Tjekkiets lovgivning med EU-lovgivningen. Selskabet har opfyldt de økologiske grænseværdier med hensyn til alle forhold vedrørende miljøbeskyttelse.

Den høje standard for miljøbeskyttelse, som ŠKODA Auto opfylder for alle sine aktiviteter, blev understreget i 2001 med den vellykkede certificering af selskabets miljøstyringssystem og siden hen bekræftet ved tildelingen af ISO-certifikater i de følgende år. I sin tilgang til miljøbeskyttelsen bygger ŠKODA Auto nu på VW-gruppens erfaringer. Siden år 2000 har vi opfyldt koncernens globale, økologiske standarder.

ŠKODA Auto har udfaset flere forældede teknologier og erstattet dem med mere avancerede og miljøvenlige processer. Allerede ved udviklingen af komponenter fastlægges der økologiske produktionsprocesser, der er i tråd med nye behandlingsteknologier. Den vægt, som ŠKODA Auto lægger på miljøbeskyttelse ved udvikling og produktion af selskabets produkter, afspejles også i selskabets kontrakter med underleverandører, som der stilles ekstremt strenge krav til.

EPiTrace logger